Mogens Hallwyl

12/10/2007

Noter om Kinesisk kulturel kunsk og arkitektur

Filed under: Kina — mhallwyl @ 17:07

Kinesiske skrifttegn (Hanzi)

Kinesiske skrifttegn eller Hànzì (Tradisjonell Hànzì: 漢字 forenklet Hànzì: 汉字, Hàn-folkets skrifttegn) er et sett på flere tusen fonetisk-piktografiske tegn som brukes for å skrive kinesisk, japansk, koreansk, og også eldre former for vietnamesisk.
I tillegg til regionale varianter skilles det gjerne mellom to sett av tegn, ett tradisjonelt sett og ett forenklet sett som ofte har færre strøk pr. tegn. Det tradisjonelle settet brukes i dag på Taiwan og også i stor grad i Hong Kong, mens det forenklede settet offisielt er standarden i Fastlands-Kina.

På tross av at kinesisk talespråk er har like store indre forskjeller som forskjellene mellom enkelte europeiske språk, er Hànzì felles (med mindre unntak for kantonesisk). Dersom kinesere ikke er i stand til å snakke seg imellom, kan de ty til å skrive ned tegn i steden. Selv om lesningen til et enkelt tegn kan variere stort i ulike geografiske områder, vil en lett kunne plukke opp lydforandringen og dermed tilnærme seg den lokale dialekten tegn for tegn. Det kinesiske språket kan derfor sies å være forankret i hànzì (skriftspråket), ikke hànyǔ (talespråket).

Kinesisk kulturel kunsk

Filed under: Kina — mhallwyl @ 15:29
Kinesisk arkitektur.
Eksempel – det kinesiske lysthus i Frederiksberg Have. Bygget i 1799 – 1800 af Kng Frederik den IV og tegnet af arkitekt J. A. Kirkerup. Skitser fremgår af bogen på boglisten.
Væggene er pudsede og bemalet med kinesisk-ventianske mønstre. Væge males gule med en inddeling med røde lister i felter med naturalistiske fugemoiver og kinesiske skrifttegn på mørk baggrund.
Arkitekturen i Kina er forbavsende konservativ og homogen – genem tiden – de væsentligste gennemgående træk er det svajede tag med kraftige udhæng og de bærende træsøler, som er rund (og ikke kannelerede som på Kirkerups tegning. Det traditionelle kinesiske hus e ygget op på sten så trækonstruktionen holdes tør. Træsøjlerne hviler enten direkte på terrassen, som de evt. er tappet ned i, eller på en ganske lav stenbasis.
En af de enkleste konstruktioner er et øst-vest-orienteret, tredelt hus, hvor mellemrummene mellem de forskellige søjler kan udfyldes på forskellig måde. Taget bæres af åse, og både spær og åse består ligesom de bærende søjler af rundstokke.Tages svajning fremkommer ved, at spærene kun går fra ås til ås mens udhænget hviler på en konsolarm.Åsene støttes af stræbere, der hviler på tværstivere som igen er fastgjort i de bærende søjler. Principperne fremgår af en byggebog fra 1104 (Li Ming-chung: Ying-tsao fa-shih).
Teorien om at de svajede tage skulle symbolisere nomadetelte holder ikke. I Kina findes ingen trekant samlinger som i vores tagkonstruktioner.
De ældst bevarede kinesiske huse stammer fra 500 tallet.
Se også – William Cambers: Design of Chinese Buildings, furniture, dresses, machines and untensils engraved by the best hands from the Originals drawn in China by Mr. Cambers, architect, to which is annexed a discription of their houses, garden ect. London 1957.    

05/10/2007

Telekommunikation i Kina

Filed under: Rejse — mhallwyl @ 15:58

Netværksinformation i Kina
operatør

Displaytekst

Netværk

China Mobile

DGT MPT

GSM 900

China Unicom

CHN CUGSM

GSM 900
Hvad koster det at ringe fra Kina til Danmark
operatør

Normaltid

Pris i normaltid

Pris uden for normaltid

China Mobile

nmt

19,44 kr.

19,44 kr.

China Unicom

nmt

20,62 kr.

20,62 kr.

Opkaldsafgift fra udenlandsk operatør skal tillægges prisen pr. kald

Hvad koster det at ringe i Kina?
operatør Normaltid Pris i normaltid Pris uden for normaltid
China Mobile nmt 3,74 kr. 3,74 kr.
China Unicom nmt 5,00 kr. 5,00 kr.

Opkaldsafgift fra udenlandsk operatør skal tillægges prisen pr. kald

Hvad koster det at modtage et opkald i Kina?
operatør

Normaltid

Pris i normaltid

Pris uden for normaltid

China Mobile

nmt

13,58 kr.

13,58 kr.

China Unicom

nmt

13,58 kr.

13,58 kr.

ved modtagelse af opkald i udlandet opkræves kr. 0,25 ved besvarelse.
Modtagelsesafgift fra udenlandsk operatør skal tillægges prisen pr.kald

Hvad koster det at sende og modtage SMS i Kina?
operatør

Afsende SMS

Modtage SMS

China Mobile

2,50 kr.

0,00 kr.

China Unicom

2,50 kr.

0,00 kr.

19/09/2007

Forholdet mellem centralkomiteen for Kinas kommunistiske parti og centralkommiteen for Sovjetunionens kommunistiske Parti (1964), 11 breve udvekslet.

Filed under: Nyheder og politik — mhallwyl @ 14:48
Dokumenterne fra februar-mødet i SUPKs centralkomite (Sovjetunionens Kommunistiske Parti), der blev offentliggjort af SUPKs ledere den 3. april i år (1964), og den ledende artikel i Pravda fra samme dato åbenbarede informationer fra de breve, der er udvekslet mellem KKP (Kinas Kommunistiske Parti) Centralkomite og SUPKs centralkomite siden november 1963, og forvrængede kendsgerningerne i et forsøg på at bedrage SUPKs medlemmer, det sovjetiske folk og folkene alle andre steder, der ikke er fortrolig med tingenes rette tilstand.
I sit brev af 7. maj 1964 meddeler KKPs centralkomite SUPKs centralkomite, at KKPs centralkomite for at kaste lys over sagerne og give det sande billede anså det for nødvendigt i fuldt ordlyd at offentliggøre alle de breve, der er udvekslet mellem det kinesiske og det sovjetiske parti siden november 1963.
Brevet fra KKPs centralkomite af 7. maj 1964 til SUPKs centralkomite, dens tidligere breve af 20., 27. og 29. februar 1964 og brevene fra SUPKs centralkomite af 29. november 1963 og 22. februar og 7. marts 1964 til KKPs centralkomite, gengives her.
Peking 8. maj (1964) (Hsinhua)
Efterfølgende beslutter Peking at offentliggøre også breve fra juni måned 1964, så der i alt er offentliggjort 11 breve i deres fuldstændige ordlyd.
1. Moskva beklager sig oer de voksende uoverensstemmelser i de kommunistiske bevægelser – uoverensstemmelser i forståelse og fortolkning af teserne i “Deklaratinen” og “Erklæringen fra Moskva møderne”. Moskva mener at den offentlige polimik antager former, der er utilladelige. I brevet tales der om abnorme forbindelser mellem KKP og SUKP. Moskva beklager sig over at det økonomiske samarbejde mellem USSR og Kina i de seneste år (1960 – 1964) konstant er svundet ind.
I lyset af de voksende alvorlige idealogiske problemer mellem de to stater, siger Kina til den Sovjetiske ambassadør (Tjervonenko): “himlen ikke falder ned, og græsset og træeren vil ortsætte md at vokse, kvinder med at føde børn og fiskene med at svømme i vandet” – en typisk kinesisk måde at se problemerne på.
Problemer i form af handelsmæssige, økonomske og andre bånd kan hjælpe til at bringe andre problemer i orden. Sådanne problemer eksisterer og kræver en løsning.
USSR siger skarp at situationen langs den Sovjetiske – Kinesiske grænse ikke kan betragtes som værende normal. Grænserne er fastlagt under Tzaren(erne) og USSR giver i brevet udtryk for forståelse med Kinas utilfredshed med tidligere påtvungne traktater fra den russiske Tzar. Moskva argumenterer dog med at tidligere kinesiske kejsere gjorde det samme. Moskva fastholdr at der er tale om en historisk dannet grænse og lægger ikke op til en ændring.
Moskva mener at uoverensstemmelsen er komliceret og kræver tid og alvorlig indsats. Moskva presser Kina alvorligt til at indstille den offentlige polimik. Dette er uforeneligt med masselinien i det nye Kina (1964) og i modstrid med  den kinesiske opfattelse idet Mao har sagt: “….den bedste metode til orhindring af en partianvisnings gennemførelse er at gennemføre den blidt og uden tilkendegivelse af evt. uenighed”. Den frie meningsytring er derfor en nødvendig forudsætning for hærens og folkemilitsens disciplin.
2. KKP CK svarer skarpt og beskylder Moskva for at fabikere løgne om Kina (i brev af 12 FEB 1964 til forskellige kommunistpartier i verden – skjult for Kina). Moskva beskyldes for ikke at leve op til principperne i 1960-Erklæringen KKP slupper med at forlange klarhed om et hemmeligt brev fra SUKP tl andre landes partier (kommunistiske) som bagtaler Kina.
3. Kun to dage senere, svarer SUKP CK og omtaler brevet af 20 FEN 1964 fra KKP CK som havende en meget grov tone og beskylder Kina for at gribe til uværdige og fornærmende metoder. Rusland mener at SUKP har en moralsk ret til ikke at besvare brevet, men gør det altså alligevel. Moskva nævner de breve og henvendelser som Kina ikke har svaret på, og beskylder Kina for at udbrede en kampagne mod SUKP og andre marxistiske-leninistiske partier og forstærkr skarpt splittelsen. Rusland omtaler Renmin Ribao opfordring til splittelse (forslagene i brev af 29 NOV (1) har ikke fremkaldt nogen positive reaktioner fra KKPs ledere). SUKP påstår at indholdet i brev af 12 FEB 1964 var i princippet kendt af KKPs ledere. Moskva påstulerer at det ville have været nytteløst at sende brevet af 12 FEB 1964 til KKP CK.
Moskav (SUKP CK) beskyldninger mod KKP CK passer godt med Maos metoder og den måde han gennem tiden har manipuleret, også sine egne nærmest samt hele befolkningen, på. Meget viser at der er tale om en magtkamp mellem på det tidpunkt en supermagt (Rusland sammen med USA) og det store Kina. En magtkamp mellem SUKP CK og KKP CK om hvem der skal tegne kommunismen i verden som stærkeste parti og hvordan. Ord som “stormagtschavinisme” , “dumstolt”, “indgroet vane med at posere som faderpartiet” og “Guds vilje” blev anvendet næsten lige meget fra begge sider. 

4. Brev fra KKP CK til SUKP CK – 27 FEB 1964.
KKP CK kalder SUKP brev af 22 FEB 1964 for en sørgelig forestilling og KKP forsøger at påvise at SUKP netop lever op til påstandene om stormagtschauvinisme og forsøg på rollen som “faderpartiet”. Kina siger “vi vil besvare jeres brev af 29 NOV 1963 når tidens fylde kommer, og råder SUKP til tålmodighed” En typisk kinesiks måde at forholde sig til problemerne på. Og i billeder siger kineserne “I har løftet en klippeblok  for at knuse jeres egne tæer. I Jeres brev handler I som riddere for en dag”. KKP omtaler SUKP pralerier som en papirstiger. “Det er som spyd med en od af tin”. KKP CK foreslår nu at alle disse breve offentliggøres for hele verden i presen i de to lande.
5. Brev fra KKP CK til SUKP CK af 29 FEB 1964 (svar på SUKP brev af 29 NOV 1963.
KKP svar omfatter følgende punkter:
a. Spørgsmål om den Kinesiske – Sovjettiske grænse.
b. Spørgsmål om hjælp.
c. Spørgsmål om de sovjettiske eksperter.
d. Spørgsmål om kinesiske – sovjettisk handel.
e. Spørgsmål om at standse den offentlige polimik.

Kina beskriver krisen som at uoverensstemmelserne mellem Kina (KKP CK) og SUKP CK omfattende en række vigtige principspørgsmål vedrørende marxistisk-leninistisk teori og hele den internationale kommunistiske bevægelse. Disse principspørgsmål må løses, hvis uoverensstemmelserne skal fjernes, og enheden mellem det kinesiske og det sovjetiske parti skal styrkes.
Kina peger på at de så sent som den 14 JUN 1963 gjorde opmærksom på dette problem og understreger at Kinas svar på dette tidspunkt var i fuld overensstemmelse med marxismen-leninismen og de revolutionære principper i 1957 – Deklerationen og 1960 – Erklæringen.

Spørgsmålet om grænsen.
Kina gør opmærksom på at SovjetRusland gennem de sidste år (1960 – 1964) har udøvet antikinesisk virksomhed og begået hyppige brud på status quo ved grænsen og okkuperet kinesisk territorium og fremprovokeret grænseepisoder. SovjetRusland har åbenlyst udfoldet storstilet undergravningsvirksomhed i Kinas grænseegne hvilket har medvirket til splid i befolkningen.
SovjetRusland beskyldes også for at udøve psykologisk krigsførelse gennem presse og radio og opildne kinesiske borgere til at tage til SovjetRusland. Kina udviser dog optimisme for de igangværende grænseforhandlinger (1964).

Spørgsmål om hjælp.
Kinas formulering: “…..vi har altid haft en passendevurdering af den venskablige Sovjetiske hjælp. Kina påpeger at Sojvets ledere gennem de seneste år (1960-1964) haft for vane at spille den godgørende og praler af den “uselviske” bistand. Kina peger også på at der ingenlunde er tale om en godgørenhed da mange af de midler (lån m.m.) er betalt tilbage med renter og mange af midlerne er bugt til at købe militært udstyr i SovjetRusland. Det er en kendsgerning at Kina har ydet Sovjet betydelig hjælp i form af mineraler, fødevarer og omvekslet valuta. Kina peger også på hvor stor en eksport der er mellem Kina og SovjetRusland.

 

Spørgsmålet om de Sovjettiske eksperter.
1390 Sovjetiske eksperter var placeret i Kina (hovedsagelig i Peking) i over 250 virksomheder. Inden for en måned trak Sovjet (SUKP) alle eksperter hjem og annulerede 343 (alle) kontrakter  alle (257) igangværende projekter. Dette bragte Kinas udvikling langt tilbage og påførte enorme tab. “Jeres perfide handlinger sprængte Kinas oprindelige nationale økonomiske plan og påførte Kinas opbygning enorme tab”. KKP CP fortsætter “……. det kinesiske folk kan ikke have tillid til jer”. Kina slutter med at udtrykke bekymring for den økonomiske situation i Sovjetunionen og udtrykker at hvis det sovjettiske folks behov for kinesiske eksperters hjælp vil de meget gladeligt sende dem”.
Spørgsmål om Kinesisk – Sovjetisk handel.
Kina beskylder Sovjet for bevidst siden 1960 at lægge hindringer i vejen for økonomiske og handelsmæssige forhandlinger mellem de to lande og har forsinket eller nægtet leverencer af varer. Kina bruger udtryk som – I angriber os til stadighed….. – I krænker broderlandes selvstændighed….. I tyraniserer broderlande….. Alle disse handlinger fra jeres side er forkerte. Det er tydeligt at Sovjet ønsker at fastholde Kina som landbrugsland og bondeland for at kunne brødføde Sovjet.
Spørgsmål om at standse den offentlige polemik.
Kina postulerer at det er Sovjet der har insisteret på at bringe uoverensstemmelserne åbent frem begyndende med SUKPs 22. kongres.
Kina fremkommer med en meget lang erklæring i brevet og påviser de mange tilfælde hvor Sovjet har skabt den offentlige polemik bevidst, og dermed skadet broderlande. Kina slutter med 4 konkrete foranstaltninger:
1. Der bør sluttes en fælles overenskomt gennem forhandling.
2. Møde for alle komunistiske partier – forbredes så uoverensstemelser rydes af vejen inden mødet.
3. Genoptagelse af samtaler mellem det kinesiske og det sovjetiske parti (foreslår Peking 10 – 25 OKT 1964).
4. Samtalerne efterfølges af et møde for 17 broderpartier og der nævnes en række lande der bør deltage i dette møde.
6. Brev fra SUKP CK af 7 MAR 1964 til KKP CK.
Det er et svar på ovenstående brev fra kineserne af den 27 FEb 1964.
Sovjet påstår at kinesernes brev har forbløffet dem !!
Russerne fralægger sig ansvaret for den situation der er blevet skabt. Russerne mener at brevet er skrevet i en grov og uforskammet tone og spækket med forbandelser og fornærmende udtryk. Russerne tilbageviser alle beskyldningerne. Russerne slutter med at foreslå at mødet for repræsentanter (SUKP og KKP) fortsættes i Peking i maj 1964 og at det forberedende møde for repræsentanter for 26 lande indkaldes i juni-juli 1964 og endelig at det internationale møde med godkendelse af partierne, afholdes i efteråret 1964.
7. Brev fra KKP CK af 7 MAJ 1964 til SUKP CK.
Kineserne starter med at konstatere at russerne i deres brev “..taler med glat tunge” om deres ønsker om en hurtig løsning. “….kendsgerningerne viser dog den fuldstændige falskhed i jeres ord….”
8. Brev fra KKP CK af 15 JUN 1964 til SUKP CK.
“Blomster falder af hvad end man gør; Svaler vender tilbage, vi har set dem før” – Dette brev – en form for genmæle – er meget langt og opdelt i fem afsnit. I det tredie afsnit er der 4 hovedbudskaber: 1. Om det forberedenede møde for et internationalt møde for broderpartierne. 2. Om samtalerne mellem det kinesiske og sovjetiske parti. 3. Om sammensætningen af det internationale møde for broderpartierne.

 

12/09/2007

Links for China web-sites

Filed under: Nyheder og politik — mhallwyl @ 23:48

10/02/2007

1 – Gennem Sibirien til Kina med tog

Filed under: Rejse — mhallwyl @ 04:50

Den oprindelige ide.

Den var et projekt der hedder "Med tog fra Danmark til Bangkok" .Danmark er "landfast" med Thailand så det er en mulighed. Ideen er også at opleve så mange forskellige kulturer som muligt gennem en rejse i et "snegle" tempo gennem Europa, Asien og i Asien gennem Sibirien, Kina, Laos, Cambodja og Thailand. Måske også et lille smut til Malaysia.

Rejsen i store træk er Danmark til Berlin med tog. Ophold i Berlin nogle dage og videre fra Berlin med tog til Moskva. I planlægningsfasen må man afgøre med sig selv hvad der er den bedste strækning. Der er flere muligheder, men den hurtigste og mest direkte til Moskva er gennem Polen og Hviderusland.

I Moskva bliver det så den Transsibirske Jernbane til Beijing. Oprindeligt havde jeg en tanke om at det skulle være med det kinesiske tog. Det kinesiske tog kører dog gennem Mongoliet, hvilket også kunne være en god oplevelse, men på grund af rejsedagene og dette at være så meget i Kina som muligt valgte jeg at benytte det russiske og gennem Manchuriet – altså uden om Mongoliet og direkte ind i Kina nede ved Cita i Sibirien.

Efter en tids ophold i Beijing går turen videre med tog gennem Kina med det mål at ramme Laos efter et par måneder.

Herefter gennem Laos til Cambodja og derefter ind i Thailand med tog og ramme Bangkok sådan cirka mi begyndelsen af december.

I Kina har jeg en tanke om at tage den nye bane der går fra Beijing til Lhasa i Tibet – men det er foreløbig kun en tanke. Nu må vi se. Jeg vil her starte med at redegøre for planlægningen og det grundlag jeg anvendte til planlægningen.

I den udstrækning det er muligt at komme i luften på Internettet vil jeg lægge beskrivelser op i takt med at rejsen skrider frem.

 

Grundlaget for planlægningen.

Litteratur og beskrivelser.

Det er godt og ret nødvendigt at sætte sig ind i de geografiske områder man kommer det både hvad angår infrastrukturen som den særlige kultur og seværdigheder der er i området.
Der er til denne planlægning anvendt følgende materialer:

LonelyPlanet "Trans-Siberian Railway (2002). Der er dog senere i 2006 kommet en nyere udgave men uden de helt store ændringer.

LonelyPlanet "Kina".

LonelyPlanet "Best of Beijing".

Beijing bykort – Politikens Forlag. Noget af det bedste der findes til orientering i Beijing centrum.

LonelyPlanet – Russian. Pharasebook.

LonelyPlanet – Mandarin. Pharasebook.

Om Siberian:
To the Great Ocean – by Harmon Tupper – Kongelige Bibliotek.
Road to Power – by Steven G. Marks – The Trans-Siberian Railroad and the Colonization af Asian Russia 1850 – 1917.

Kortmateriale:
Laos-Cambodia 1:1,200,000 – International Travel Maps.
Thailand 1:2000 000 – World Country Map. Geo Center.
CIS og CEI – Rusland og Nordkina 1: 7000 000 – Hallwag.
China og Mongolei 1:4000 000 Freytag & Berndt.

 

Lidt om Sibirien og den Transsibirske Jernbane.

Road to Power – by Steven G. Marks – The Trans-Siberian Railroad and the Colonization af Asian Russia 1850 – 1917.

Konstruktionen af The Trans-Siberian var det mest ambitiøse projekt for det daværende russiske imperium. Ligeledes var der tale om et meget værdifuldt fredsskabende projekt i verdenshistoriens sammenhæng.
Som en politisk jernbanestrækning var det et produkt af sin tid.
En af de markante skikkelser der muliggjorde gennemførelse af ideen var Alexander III (1802-1902).
I 1916 gik banen enten fra St. Pedersborg over Moskva og syd til Syzran og herfra til Omsk, eller fra St. Pedersborg og nord til Viatka til Perm (grænsen mellem Europa og Asien) og videre til Omsk. Fra Omsk til Vladivostok eller gennem Manchuriet over Harbin til Dalnii. Altså ikke til Peking (Beijing) som i dag. Og heller ikke en bane gennem Mongoliet.
Det hele startede i 1874 da den fremsynede minister for transport Konstantin. N. Pos skrev et notat om den stærke kontrast ved grænserne til Japan og Kina. Tanken var at skabe en forbindelse for mere og bedre handel til velstand for befolkningen i Sibirien.
I 1862 fandtes banestrækning fra St. Pedersborg til Moskva og videre til Riazan og fra Moskva til Nizhinii-Novgord. Disse baner blev grundlaget for det senere projekt "Trans-Ural".

18. august 2006, kl. 02:10

Rejsen

Den russiske del af rejsen blev hurtigt besluttet og kom på plads. Her er det en god ide at anvende et af de to rejse beuruer der er specialister i Rusland og Sibirien (Pingvin og Alt Rejser). Jeg anvendte Alt Rejser. Planen kom til at se således ud da jeg valgte at gøre et´ophold under vejs nemlig i en interessant by Irkutsk ved Baikal Lake.

Moskva afgang – tog #10 (russisk) 13 SEP 2325
Ankomst Irkutsk 17 SEP 0930
Ophold i Irkutsk 17 – 19 SEP
Besøg ved Baikal Lake 18 SEP (hotel 17 – 18 og tilbage til Irkutsk) (hotel Irkutsk 18 – 19)
Afgang tog #20 (russisk) Irkutsk 19 SEP 0844
Ulan-Ude 19 SEP 1606 (1626)
Harbin 21 SEP 1300 (1315)
Beijing 22 SEP 0520

Som det fremgår af ovenstående så er ruten ændret fra den transmongolske rute til den transmanchuriske rute der går uden om Mongoliet og direkte ind i Kina over Harbin til Beijing.

Som det fremgår af ovenstående så er ruten ændret fra den transmongolske rute til den transmanchuriske rute der går uden om Mongoliet og direkte ind i Kina over Harbin til Beijing. Det betyder at der på denne måde er bedre sammenhæng med tog i Irkutsk. Irkutsk er stedet hvor jeg i Sibirien vil gøre et ophold på to døgn.

Jeg gjorde mig mange overvejelser om strækningen Berlin – Moskva. Med et ophold i Berlin et par dage kunne det ha været spændende med tog gennem Polen og Hviderusland (Belarus).

Den oprindelige plan meg tog tog gennem Polen og Hviderisland (Belarus) ser således ud:

Afgang fra Berlin den 11 SEP 2006 kl. 2148 med tog D-345.
D-345 ankommer til Warszawa (Wschodnia) den 12 SEP 2006 kl. 0552.
Efter nogle timer i Warszawa kører jeg videre med tog D-12 / D-12-MJ kl. 1043. Herefter køres gennem Hviderusland. Efter turen gennem Hviderusland (Belarus) med et mindre ophold i hovedstaden Minsk ankommer toget til Moskva (Belorusskaja) 13 SEP 2006 kl. 0920. Det er i alt en rejse på 33 timer og 32 minutter fra Berlin til Moskva. Det er så også kun med 1 skift.

Polen er ikke noget problem da Polen er en stat i Europa men Hviderusland (Belarus) er et af de mest lukkede lande i Østeuropa og jeg er nu så tæt på afrejsen at det begynder at blive vanskeligt. Efter en del e-mail korrespondance med Belarus ambassade i Stokholm stod det klart at det kun kunne lade sig gøre at rejse igennem med et transitvisum udstedt i Stokholm. Jeg turde ikke sende mit pas til Stokholm så tæt på afrejsen. Der var kun 14 dage tilbage. Det stod jo helt fast at der var afgang fra Moskva den 13 SEP kl. 2325. Så ideen om at rejse gennem Hviderusland bliver opgivet. Alternativt er der en mulighed for at ta med tog op gennem de baltiske lande til Riga, Tallin og via St. Pedersborg til Moskva, men det vil også ta for lang tid.

Jeg har nu besluttet at droppe den del der hedder København-Berlin-Moskva. Skal man udenom Hviderusland (Belarus) bliver det en meget lang tur op til Riga, Tallin og over St. Pedersborg.

Jeg har nu besluttet at flyve til Moskva. Det bliver den 13 SEP med afgang fra Kastrup (CPH) kl. 0825 og med ankomst i Moskva 1250 (lokal tid). Det bliver med AeroFlot der kan klare det for kr. 1550 inkl. skatter.

 

Det betyder så at jeg fortsat har det meste af dagen i Moskva da TRS først kører kl. 2325.

Der er nu også bestilt hotel i Beijing for de første tre dage (22-25 SEP). Det er på Holiday In i Beijings centrum.

Jeg har også i dag fundet ud af at begge mine sønner er i "området" OKT – NOV. Det burde være muligt at koordinere et møde et sted i Thailand i NOV – ja nu må vi se.

 

01 SEP

Henter i dag det russiske visa og togbilletterne til den Transsibiriske Jernbane. Flybillet til Moskva med AeroFlot der var bestilt gennem Supersaver er også kommet.

Visa fra kineserne henter jeg på mandag. Papirer til de to hoteller i Irtkusk er kommet med mail. Så nu begynder det hele at falde på plads.

 

03 SEP

Jeg var en tur i Jylland for at besøge familie. Det er jo det når man rejser med tog har man god tid så i toget fik jeg læst på lektien.
Fik studeret Beijing kortet ( det skal så senere vise sig at det er guld værd at have dette kort med) og læst om byens mange muligheder for oplevelser.
Det ser ud til at mit hotel de første dage ligger ikke mange kilometer fra Den Himmelske Fredsplads / Tiananmen Square og Mao Mausoleum.
Næsten samme sted har vi Den Forbudte By og lidt syd der for Temple of Heaven. Lidt mod nord finder vi Sommer Paladset.

Jeg skal efter planen ankommer jeg til Beijings banegård kl. 0530 om morgenen (på grund af uforudsete begivenheder ved den russisk-kinesiske grænse holder det så ikke) så der skulle ha været rig lejlighed til at orientere sig i byen, inden det er muligt at foretage check-in på hotellet.

I morgen mandag den 4 SEP vil jeg så besøge kineserne i Hellerup og få aflevert ansøgning om visa til Kina. Det ser meget enkelt ud og billigt. De skal ha 200 DKR og så tager det 3 dage. På det her tidspunkt af planlægningen er bagage er stadig et ubesvaret spørgsmål.

 

06 SEP

Jeg skal ha så lidt med som overhoved muligt. Så det skal være en rygsæk og helst ikke mere end 20 kg der passer til de fleste fly. Efter nogen søgen faldt valget af rygsæk på en Everest Travel BP 60L – sådan en kan anskaffes for ca. 700 kr. Ikke galt.
Skal den med som baggange i et fly kan remmene pakkes væk – så er den som en kuffert med bærestrop i siden.

Selv på rejser kan man i vore tider ikke undvære strøm. Strøm leveres på mange måder ude i verden. Derfor er det nødvendigt med en "stik converter" så man har mulighed for at tappe strøm fra de forskelligt udformede stikkontakter man møder på sin vej. En sådan blev også anskaffet.

 

09 SEP

Besøgte i dag kineserne i Hellerup og fik mit pas med visa retur. Jeg havde søgt om 2 måneder men fik 3 måneder så det giver jo muligheder for at være fleksibel med forskellige besøg rundt om i landet (Kina). Indrejsen til Kina ligger dog fast. Den Transsibiriske Jernbane ankommer den 22 SEP.

Jeg har hørt at det kan være en god ting at medbringe nogle gaver til personale i toget og hvem jeg nu ellers møder. Jeg fandt inde i Politikkens Boghandel på Rådhuspladsen nogle bøger med H C Andersens eventyr oversat til russisk, så en lille stak af dem kommer med i rygsækken.

Så ser det ud som om at der "kun" mangler at blive pakket.
Men hvad – hvor meget – skal man ha med. Det er jo netop kunsten at begrænse sig. Jeg vil ikke slæbe på en masse som jeg alligevel aldrig får brug for. Det bliver meget lidt.
Der er efterhånden samlet en god stak af kort og bøger om landene. De skal selvfølgelig med og så udstyr til at skrive og fotografering. Jeg havde mange overvejelser om jeg skulle ta min laptop med. Det endte med at jeg besluttede at lade den blive hjemme (det skal så senere vise sig at det var en god beslutning). Nå – besluttet at pakke mandag – minus 2 døgn til take off.

 

12 SEP

Det må vel siges at være sidste del af planlægningen. Der er nu pakket og jeg er næsten klar til at ta til Kastrup for at checke ind. Jeg tager der ind så jeg er der i god tid. Måske Mike og Tim vil komme og sige farvel inden jeg går ind.

Har aftalt med en god ven der arbejder inde i terminalen at jeg spiser morgenmad hos ham i CaviarHouse :-))) ja altså uden kaviar.

Det er en underlig fornemmelse at skulle lukke huset ned for de næste (måske) 3 måneder.

Næste gang jeg skiver er fra Moskva. Som tidligere nævnt så flyver jeg kl. 0825 og er i Moskva 1215 lokal tid. Ja lokal tid og tid i det hele taget skal vise sig at være en større øvelse i Rusland end jeg havde forestillet mig.

 

 

 

 

4 – Gennem Sibirien til Kina med tog

Filed under: Rejse — mhallwyl @ 04:39

De begynder at befale nogle af de andre rejsende (kinesere – der er næsten kun kinesere med dette tog) til at flytte plads så de kunne få en kupe sammen.
Nu bliver det for broget for Provodnitsaen – hun kommer stormen og nogle russiske gloser kommer meget hurtigt ud af hendes mund. Det fik dem til at tie stille. Provodnitsaen peger på deres billetter og drejer rund og lader dem blive stående. Her står de endnu, måske de venter på nogen af os andre forbarmer sig over dem – det gør vi ikke med den opførsel.
Det andet tyske selskab (de vinduesvaskende) fra Baikal er her også men de forholder sig i ro og blander sig ikke. Måske lidt flove.

Kl. er 18 (MOV) vi nærmer os Tschtia (Cita) det er her vi begynder at dreje mod syd mod den kinesiske grænse.
Jeg begynder at anvende spisevognen. Har lige været der nede. Er lidt anderledes end på tog nr. 10 men fungere fint. Det fungerer til gengæld ikke at få maden bragt til min kupe når vi er fire i kupeen og de andre (kineserne) selv laver maden der. Jeg har en del rubler jeg skal ha brugt så det er ok og meget hyggeligt at sidde og spise medens vi kører. To retter mad en stor øl og kaffe for 74 DKR. Er vel ok.

Der er ro i vognen. De kommanderende tyske damer var væk da jeg kom tilbage. De må ha fundet sig i deres skæbne og Provodnitsaens magt her på stedet. De er åbenbart forsvundet ind på deres respektive hylder.

Det er nu den 20 SEP og det er blevet meget mørkt, ved 19 tiden lokalt (altså den 19).
Kl er 13 (MOV). Fik sovet mens det var mørkt – det fik kineserne også.
kl 0200 (MOV) det er lyst igen og midnat i Danmark. Vi har i mørket passeret Tschtia (Cita) og er nu på vej i sydlig retning mod Kina. Behagelig temperatur inde da solen nu står lige over toget.


Det var koldt i nat. Første gang jeg måtte have et tæppe over mig. Indtil nu har jeg blot ligget uden noget over – der har været meget varmt (også i tog nr. 10 fra Moskva).

Når man vågner er der noget i en der tænker på morgenmad. Men kl. er 02 (MOV) og spisevognen åbner først kl. 0700 (MOV) kl. 13 lokalt. Godt vi har masser af te og chokolade.


Nu er kl. 5 (MOV) om 45 min har vi et større stop på 20 min, sidste stop inden ankomsten til den russiske grænsekontrol i Zabalikalsk. Her er der afsat 360 min til proceduren – 6 timer det burde det kunne gøres på selvom det er et langt tog.


Så kører vi 3 km til den Kinesiske side af grænsen og her er der afsat 240 min til proceduren – 4 timer. Den Kinesiske kontrol ligger i stationsbyen Manzhouli. Så vi skal opholde os i alt ca. 10 timer ved grænsen (troede vi men vi bliver meget klogere).

 
Når vi så er klar der er der bare lige 935 km til Harbin og igen 1380 km til Beijing.
Vi går over til kinesisk tid, det forenkler tingene lidt.
Kina er UTC+8 – CPH+6 indtil sommertiden i Danmark ophører så CPH+7.

Kineserne i min kupe er meget fredelige, men der rodes meget selvom vi forsøger at smide ud. Det var ikke gået sammen med den russiske dame i tog nr. 10 fra Moskva mod Irkutsk. Provodnitsaen forsøger at støvsuge ind mellem kinesernes poser og min lille rygsæk.

Så går det mod grænsen. Her er totalt fladt og bart med undtagelse af nogle birk langs banen, sikkert som læ for fygning om vinteren. Men det er ikke vinter i Sibirien nu (20 SEP) det er høj sol med 18 g. Det er dejligt lunt da vi er ude og få noget luft.
Kl. er 7 (MOV) CPH-5 – håber I sover godt.


Kineserne skal til at lave mad så jeg fortrækker til spisevognen. Fik lov af pigen der passer spisevognen at komme ind og sidde. De åbner først om en time men fik lavet nogle spejlæg med skinke og te. Flot klaret af hende. Rart at sidde og skrive her, med udsigt til syd Sibirien.
Når man ser ud af vinduerne ser det ud som om vi trækkes af et damplokomotiv. Der er meget store røgfaner. men det er diesel. på et tidspunkt i nat skiftede vi fra EL til et diesellokomotiv. Den sidste strækning er ikke elektrificeret, men begrebet forurening kendes ikke på disse kanter af kloden.

Det er den 20 SEP. der er ikke sket så meget. Hvilet en del. Været en tur i spisevognen igen.
Har også spillet et eller andet kinesisk spil med ham den yngste af drengene der ikke kan noget engelsk og jeg ikke noget kinesisk så det har sikkert været underholdende. Ved ikke lige hvad det er for et spil – men han griner hele tiden.


En anden ung fyr i kupeen ved siden af har sin laptop med og smigrede provodnitsaen til at bruge en forlængerledning til et af de få udtag der er med 220 V. En del kinesere samlede sig og ser nogle kinesiske film – de griner også meget så det er nok også meget morsomt.

Vi ankommer til grænsen i Zabanikalsk rettidigt kl. 0910 (MOV) 15 lokalt.
Planen er et ophold på ca. 6 timer til pas og toldkontrol samt udskiftning af boogi (hjulsæt) til de smallere kinesiske spor.

Provodnitsaen beordrede os ind i vores kuperer og at vi skal have pas klar til det russiske politi. Det russiske politi ankommer og kontrollerer pas – visa og registreringsdokumenter. De inddrager passene og øvrige andre dokumenter og vi får lov til at forlade toget og gå en tur ind i den lille by der ikke har noget at byde på. Nogle få handlende – genforsyner med kiks og Icetea.


Jeg kommer ret tidligt tilbage på stationen hvor togstammen er i gang med at skifte boggi i en enorm remise / værksted. Det viste jeg ikke på daværende tidspunkt, men skæbnen vil at vi senere skal komme til at stifte et tæt bekendtskab med denne remise og se den indefra.


Alt ser ud til at gå efter tidsplanen. Vi mangler at få boggi på plads og toldeftersynet, men der er også godt 3 timer endnu.


Der er nu 2 timer tilbage af den planlagte tid – vognstammen på de 19 vogne + spisevognen + en cargovogn er på perronen igen efter en masse rangerer frem og tilbage.
Vi stiger ind. Provodnitsaen kalder på alle og vi får at vide at toldeftersynet skal starte.

 
Det skal vise sig at blive en forestilling uden lige. Det går hurtig i vores kupe. Alle vi fire benægtede at vi havde noget at deklarere og som ikke må udføres. Tolderen (russiske) ville se valuta og ædelmetaller – særligt guld. Vi viste vores USD de andre valutaer var han ikke interesseret i. Ingen af os havde for meget så kun pigens håndtaske blev underkastet et nærmere eftersyn efter guld og smykker. Så gik han. I øvrigt meget flink.

 
Men ak og ve – allerede i vores vogn kan vi fornemme at de er på krigsstien. Der er næsten kun kinesere og så de tyske selskaber jeg tidligere har omtalt. En kineser har de åbenbart mistanke til, så hans bagage bliver hevet ud på gangen. Da der åbenbart ikke er plads nok her kom det helt ud på perronen. Mens hele dette eftersyn foregår er toget omringet af russisk politi – ingen må stå ud medens eftersynet foregår. Heller ikke os der er checket. De fandt dog ikke noget så han (kineseren) kommer ind igen. Højlydt kinesisk snakken på gangen og alle samler os nede ved hans kupe. Han så nu ikke videre suspekt ud.


Tiden er overskredet hvor vi skulle køre igen. 1508 (MOV) vi har været her fra kl. 0910 (MOV) – der er gloende varmt i toget og nogen skal på toilettet. Det må jo ikke anvendes når vi holder ved en station – forståeligt nok – der skal dog være lidt miljø.


kl. 1630 (MOV) vi holder her stadig og politiet står stadig med 50 meters mellemrum uden for toget. Kl. er 2230 lokalt og det er blevet mørkt – temperaturen er faldet, man kan se de fryser (ha-ha) – det gør vi ikke.


Nu kan vi høre de går på taget og banker – sikkert for at finde hulrum.
Vi venter stadig – der sker ingen ting. Provodnitsaen antyder at de har fundet noget og anholdt et par stykker længere oppe i toget. Men vi kan ikke få det bekræftet og dørene mellem vognene er låst så vi kan ikke komme der op.


kl. 2000 (MOV) (vi skulle ha kørt kl. 1508 (MOV)). Vi er nu 5 timer efter den planlagte tid hvor vi skulle ha kørt. Mange skal på toilettet. En dame med et lille barn er urolig. Men ellers tar kineserne det meget roligt.
Vi ser film på den omtalte laptop. Vi fik også et vindue bakset op så vi kunne stikke armene ud og blive kølet. Men kun for kort tid – straks kom der et russisk politibetjent stormende, vi skulle bare lukke vinduet og det med det samme.


Provodnitsaen kan se panikken da mange skal på toilettet. Toiletterne har været lukket i de 5 – 6 timer vi nu har siddet inde i toget.

Hun åbner et toilet men vi må ikke træde ud (man træder på en pedal nær gulvet) – det kommer jo ned på skinnerne på perronen. Hun åbner også ud til rapoen mellem os og lokomotivet. Her kan mændene tisse – ned på skinnerne – men stille så det ikke kan høres !!! det så ok !!! 

Der falder ro igen og kl. 2130 (MOV) – nu har vi været ved grænsen i 12 1/2 time. Vi kan høre lokomotivet køre til – et kinesisk lokomotiv – meget flot. Der breder sig en munter stemning.
Vi fik for nogle timer siden vores pas igen med ud-check stempel. Det er derfor politiet stadig står her, men dog ikke så mange mere. De skulle jo nødigt have at vi forlod toget og forsvandt ind i Sibirien – selvom der nok ikke er risiko for det.

Togets motorlarm kan høres. Alle glæder sig til at vi nu skal ind i Kina. Over til Manzhouli – en meget stor og super moderne station med toiletter og shopping-center.

Men sådan skulle det ikke gå – vore pinsler er endnu ikke slut hos russerne. Det kan kun være skæbnen.

Lokomotivet forsøger at koble på vores vogn der er den første i stammen. Mange gange giver det et smæld og ryk gennem toget. Det lykkes ikke !!!


Der er noget galt. Vores vogn kobles fra resten af stammen og et andet lokomotiv giver et skub gennem hele stammen så vores vogn kommer i fart og ind på et andet spor. Vi bliver så rangeret ind i den store remise / værksted hvor de også skiftede boggi. To politifolk og en militssoldat følger med i vognen.


Kl. 23 (MOV) var der ikke sket noget. Nogen havde forsøgt at bakse med koblingen og nu ankommer en del ledende værkstedspersonale – der tales meget i mobiltelefon – formentlig med nogle teknikere.


Det er meget mørkt uden for men lys i hallen. Vi kan kun se gennem vinduerne – vi må som sagt ikke forlade vognen.
Nu har vi været indespærret i 9 timer – lokalt er kl 5 om morgenen.
De opgiver at bakse mere med sammenkoblingen. Der står tilfældigt en togvogn i remisen. Der peges mod den og de forsøger nu at afmontere sammenkoblingen fra den vogn og sætte den på vores.

Det er ikke lige til.

Der går nogen tid med at hente et svejseanlæg og begynder at afmontere og montere denne kobling på vores vogn. Også lederne i jakkesæt er nu i gang.


En der ser ud til at være overordnet – formodentlig for driften, råber meget højt på russisk da det ser ud til de ikke gør det rigtigt. Langt om længe kommer begge koblinger af og vi får den fra den anden vogn på og svejset fast. Lokomotivet skulle jo nødigt tabe os under vejs. Men tabes vi – tabes hele togstammen.

 

Der er stadig mange der er trængende så politibetjenten og den militssoldat der er med os lader dem der skal komme ud og under bevogtning får vi lov at gøre det vi skal uden for remisen. Hurtigt tilbage igen.


Lokomotivet kører til, nu er det spændende om det lykkes – det siger klik som det skal – det virker.
Kl. er også bare blevet 0230 (MOV) og det er nu den 21 SEP. Efter planen skal vi være i Peking den 22 om morgen – ja det kommer nok til at knibe.


Vi rangerer igen hen til resten af stammen og toget er nu samlet til at køre over på den Kinesiske side til Manzhouli. Der er vi kl 0300 (MOV). Det så 12 timer efter vi skulle ha været her.

Så venter den kinesiske grænsekontrol. Der er afsat 4 timer. Her er perronen også bevogtet med kinesisk politi-soldater (det har jeg så senere af Georgs fået forklaret hvad er).
Pas kontrolleres og inddrages.


Vi får lov at forlade vognen og gå i stationsbygningen. Imponerende flot kun 5 år gammel. Der er toiletter (nogen trænger stadig). Der kan handles – mange forskellige vare – kinesisk. Jeg køber bananer, druer og nogle karameller. De handlende vil godt ta rubler så vi kan nu komme af med det vi har til overs. Jeg fik en bedre kurs end den officielle på Danske Banks kursliste, så det er jo ok.


Det er koldt uden for toget – de fleste går hurtigt tilbage igen. De kinesiske politi-soldater uden for fryser godt. Men inden vi får vores pas godkendt skal der passes på os. De har dog nogle voldsomt store vinterfrakker på.
Også inde i toget går der nu en og veksler rubler eller USD for yin. En af kineserne mener de er falske. Men veksleren tager en ultraviolet lampe frem og belyser sedlerne – de er gode nok. Man kan se en skjult kode – det beroliger alle.

Kl. 0730 (MOV) sidste gang jeg anvender MOV tid. 1330 (lokalt) får vi vores pas igen og vi ser kun kinesisk told der går gennem gangen og lige stikker hovedet ind til os og hilser.

Toget begynder at køre mod Harbin – 935 km.

 
Så har vi også bare været ved grænsen i 23 timer mod de 10 timer som var afsat. Vildt, men alle tar det med godt humør.
Med et er landskabet forandret. det er som en helt anden verden.
Dyrket landbrug – majs – solsikke dominerer lige nu.
Meget bjergrigt område. Vi har passeret flere tunneler og toget bevæger sig langsom prustende. Vi ser nu pænt byggeri i modsætning til i Rusland og Sibirien. Det er tydeligt der er meget mere velstand her. Har været i spisevognen. Den er nu kinesisk og hun vil ikke ha rubler. Så skulle jeg alligevel ha vekslet det hele. Nå – har kun 155 p det er godt 330 DKR. Der er ikke mange andre i spisevognen. Som sagt spiser de fleste kinesere i kupeen.

Vi hviler – der er ro i vognen efter en begivenhedsrig nat.

1515 (Beijing tid) som er samme tid i hele Kina rent teknisk. 0915 (CPH) passerer floden New Jiang.
1520 vi er nu ved et af de første kinesiske holdt – men kun meget kort det er byen Ang Ang Xi. Sammenkoblingen bliver afprøvet – den holder heldigvis. Hastigheden er sat op og stop er blevet gjort ultra korte så vi kan indhente en del af den tabte tid fra i nat.


Provodnitsaen har smidt jakke, slips og skjorte – har kun nederdel og en T-shirts. Det er meget varmt – også ude. Pænt over de 20 g.
Solen står på kupevinduet så vi måtte ødelægge de pænt opsatte gardiner og bruge dem til at dække vinduet til med.
Provodnitsaen smiler – hun forstår – vi lover at sætte dem på plads igen når solen er væk.

Vi kører langs med Zhalong Nature Reserve. Pænt hegn mod banen så dyrene ikke kan slippe ud og komme til skade. Men vi ser ikke rigtigt nogen dyr.

Harbin når vi kl. 1830 (CPH 1230) to af kineserne i min kupe skal af her. Flot by at køre ind i med tog. Oplyste tårne og mange neonreklamer. Jeg har en tanke om at besøge denne by senere. Det er dog en tur på 1830 km fra Beijing i den ”forkerte” retning. Nu må vi se.

Jeg fik taget billeder af mine kinesiske venner fra Harbin. Vi har en halv time til at ta afsked, de glæder sig til at komme hjem.


Kl. 1900 vi ruller igen. Nu er der pludselig overensstemmelse mellem lokal tid og tiden i toget efter at kineserne har taget over.


De 2 Provodnitsaer er dog de samme russiske der passer på deres russiske vogn. Vi har dog ikke fået støvsuget i dag – nok på grund af al hurlumhejet i nat med den defekte kobling og russernes eftersyn.

Ser ud til vi nu kun er 5 timer bagud – godt klaret ved at køre lidt hurtigt og skære ned på stoptiderne.
Så nu må vi se – måske der kommer flere overraskelser. Hvis det holder er vi i Peking (Beijing) i morgen den 22 SEP kl. 1030-1100 i stedet for kl. 0530 som planen sagde.

Changchun kl. 2135 (CPH 1525). Endnu nogle kinesere står af her – vognen er ved at være tom. Provodnitsaen støvsuger. Det lød som en grusgrav da hun tog vores tæppe og gulv. Utroligt som kineserne roder. Men det er en kultur, det skulle jeg så senere opleve tilsvarende længere nede i Kina i deres lokale tog. Men nu er her pænt.

Har fået sovet en del kl. er nu 0630 den 22 SEP og vi er ret tæt på Peking (Beijing). Han har også kørt godt til. I denne verden er 6 timer tæt på. Nu ser det ud til at vi kan forvente at anløbe Beijing kl. 1030-1100.
Det er også ok da jeg ikke kan checke ind på Hotel Holiday In før kl. 1200.

Flot sol. Kineserne her siger at temperaturen i Peking (Beijing) nok er 25 – 29 g.

Sidste stop inden Peking (Beijing) er kl. 0900. Lokomotivet tanker. Vi har endnu godt 60 min tilbage. Provodnitsaen er mere afslappet her end i Rusland – nu i jogging tøj.

Det bliver bare rart at finde hotellet og få et bad og så en orientering i området i Beijing. Skal også lige finde en net forbindelse så jeg kan få afleveret beretningen.

Snart er 7 1/2 dag med den Transsibiriske Jernbane ved at tage sin ende. Dage med mange forskellige oplevelser – store som små – og nogle irriterende som opholdet ved grænsen til Kina. Har mødt rigtigt mange forskellige mennesker.

Kl. er 0915 (0315 i CPH). I sover forhåbentlig godt inden en fredags arbejdsdag begynder.

Kl. er 1030 vi begynder at rulle ind genne Beijing eller Peking som mine kinesiske venner foretrækker at kalde byen. Meget langsomt – det er et smukt syn. Flot by at se fra denne side.

 

Efter en periode her til morgen med dis har vi igen smuk sol og temperaturen uden for toget er 35 g med tør luft.
Peking (Beijing) er i dag en meget smuk by at komme til med flotte bygninger og meget smukke parkanlæg. Toget kører meget højt hen over byen så vi kan se det hele.
Peking (Beijing) banegård ligger helt inde i centrum og vi kører ganske langsomt og kan virkelig nyde ankomsten.


Jeg havde glædet mig til at ankomme 0530 og se byen vågne. Men sådan skulle det ikke være på grund af begivenhederne med russerne ved grænsen.

Kl. er 1030 da vi gør det sidste stop på denne enorme rejse ud af Europa, gennem Sibirien ind i Kina. Tre verdener der er ret forskellige. Det er 1380 km siden vi satte de andre kinesere af i aftes i Harbin.


Den russiske dame er nu i Vladivostok og helikopeterpiloterne har været sammen med deres familier et par dage.
Det er så slutningen på godt 11.000 km med to forskellige tog (tog nr. 10 og tog nr. 20) på den Transsibiriske Jernbane.

Provodnitsaen har igen lige støvsuget – vi skal jo ankomme i et pænt tog.
Det kinesiske lokomotiv med det flotte røde flag på fronten, gør et sidste ryk og slår bremserne til. Beijing/Peking.

Vi har for længst pakket. Så de få vi er tilbage – heriblandt tyskerne fra Baikal Lake – bevæger os med Provodnitsaen i spidsen mod vognens udgang.

Der tages afsked og den Provodnitsaen der modtog i Irkutsk er også hende den lille trivelige smilende dame der her tager afsked med os. Hun får også en H. C. Andersen i russisk udgave som jeg havde med. Hun har gjort det godt.

Kl. 1030 – den er næsten blevet 11 inden jeg er ude på banegårdspladsen. Meget pænt sted.

 
Her er mange mennesker men slet ikke som i Moskva. Mere velordnet og her lugter ikke som i Moskva. Her er faktisk meget behageligt.
Jeg havde en plan om at gå til hotellet. Der er efter kortet højst 3 km. Men det er varmt og med 15 kg på ryggen kan det blive for meget.


Der er en del taxaer lige ved så jeg vælger at bruge en af dem.
Inden jeg kommer helt der hen kommer der en kineser løbende – ”Om han kunne hjælpe med at køre mig” – hmmm  – ja hvis han ved hvor hotellet er…..

Jeg viser ham hotellets navn og adresse og telefonnummer i Xuanwauqu distriktet. Han ringer med det samme til hotellet og finder ud af hvor det er. Så tager han min bagage og vi løber ud mellem trafikken på banegårdspladsen – meget trafik – mit første møde med kinesisk trafik i Beijing. Her stod vi med busser og biler på begge sider. Virkede som om han har prøvet det før. Han ringer igen og et øjeblik efter kommer en bil – ikke en af de officielle taxaer. Vi kører så alle tre mod hotellet ad ringvejen. Jeg ved hvor det ligger så kan følge med på kortet. Det ser rigtigt ud.
Det tager lidt tid med den megen trafik men får så lige orienteret mig fra den side. Det blev 100 y (75 DKR) så det er ok og meget kvikt..

Hotel Holiday Inn Central Plaze Beijing er den rigtige adresse. Et område med mange hoteller og ikke langt fra Tiananmen Square – ret fint.
Jeg fik værelse på 13 etage med en kanon udsigt over Beijing.

3 – Gennem Sibirien til Kina med tog

Filed under: Rejse — mhallwyl @ 04:37

Nu er der igen, efter den megen myldren, ro i toget. Vi nyder en kop te til nogle sibiriske æbler som den russiske dame plukkede i Tyvmen. Læser om Irtkusk så jeg er godt forberedt og vel orienteret.

Terrænet er blevet mere åbent og domineret af birk, men i mindre grupper. Det er et meget steppelignende område.
på vores højre side kan vi næsten se ind til Kasakhstan. Inden vi når Omsk kører vi nær grænsen. Fra Omsk drejer vi igen mod nord øst, op mod Novosibirsk.

Ishim mellem Tyvmer og Omsk. Vi har nu 3 timer inden Omsk.

En ældre dame der er blevet anvist plads i vores kupe under det store mylder, bliver nu af provodnitsa flyttet ind i en anden kupe hvor der kun er to personer. Sikkert meget godt for hende da der er meget trængt når vi skal være fire her hos os.

Der er også steget nogle russiske helikopterpiloter på. De skal kun til et stykke før Irkutsk nogle lidt kortere. Da en af dem har plads i vores kupe varede det ikke længe før de er samlet her og vodkaen kommer på bordet. Kun kaptajnen taler lidt engelsk men ikke det store. Den russiske dame supplerede med pølse og brød. God Vodka 40 pct.


Kaptajnen fortalte at de Serkosky helikoptere som vi anvender ikke kan bruges til noget – he he – vi har bare anvendt dem i en menneskealder – sådan er det. De er meget hyggelige. Vi får en del vodka og inden Omsk var de væk igen. Pudsig oplevelse. Vi har 30 min til Omsk men holder stille. Det er stadig den 15 SEP og kl. er 2050 (MOV). Uden for toget er det blevet meget mørkt, det bliver det her i Sibirien. Lokalt er kl. 2350.
Vi kører igen det sidste stykke ind til Omsk. I Omsk er vi nået 2716 km fra Moskva.

Toiletterne på toget er gode, men ikke BSB Intercity standard. Der er dog papir og strøm 220 v som bare ikke virker hele tiden. Der er strømstik på gangen men 110 v. Det er mest provodnitsa der anvender det til støvsugning.

Nu er det den 16 SEP. Vi ser solen for første gang siden Moskva. Kl. er 0700 (MOV) og vi ankommer til Novosibirsk. En by på størrelse med København. Ved tilkørslen til byen ses meget industri.

 

Der har været roligt i toget siden helikopterpiloterne stod af (vi troede de stod af) så vi har fået sovet nogle timer.

Den russiske dame vækker mig. Vi har vel sovet 5 timer men der begynder igen at blive uro i toget. En del mennesker skal af her.
Jeg var oppe på toilet ved 2 (MOV) tiden – det var lyst og der var udenfor kun flad steppe. Ret flot. Lokal tid er 5 morgen.
Vi er ved at indlede det sidste løb mod Irkutsk. Næste store stop er byen Kasnoyarsk om 11 1/2 time og 530 km. Herefter er der yderligere 9 timer til Irtkusk og godt 500 km. Det er så sandt store afstande. Nu begynder jeg at tro vi ikke når Irkutsk til tiden.

Kl. 0745 (MOV). Vi holder et stykke uden for Novosibirsk uvist af hvilken grund. 

Helikopterpiloterne som vi troede var stået af i Omsk er her stadig. Det var dog kun nogle få af dem der stod af der. Kaptajnen og en af piloterne dukker pludselig op igen med en flaske vodka af en anden type.


Vi hygger os en tid og de fortæller mest på russisk en masse løgne historier som sådan nogle nu gør. Kaptajnen er pludselig væk igen og kommer så tilbage med en af de fine holdere til te glas som kan lånes – købes hos provodnitsa. Det er en gave til mig. Det var meget sødt af ham og ret dejligt – jeg havde tænkt at købe en af provodnitsa.

Meget flinkt af ham og han fik så en udgave af H C Andersen på russisk. Godt jeg har nogle stykker med af dem.
Det er tydeligt at russerne har meget respekt for provodnitsa. Også den russiske dame har respekt for dem. Vores vodkaflaskerne blev gemt så hun ikke kunne se dem og jeg måtte straks pakke gaven ned så provodnitsa ikke så den. Hvorfor ved jeg ikke. Der er ikke officielt noget om at man ikke må drikke spiritus – fandt i hvert fald ikke ud af det. Men kan være jeg opdager det på næste tog. De mente ikke det gjorde noget at provodnitsa så at jeg havde,  for som kaptajnen hele tiden sagde – jeg var jo amerikansk – selvom jeg flere gange havde forklaret ham at jeg var europæer og fra Danmark.

Den russiske dame havde i Novosibirsk købt fiskehoveder (ja tak for det) – de var røget og meget salte. Hun begyndte at skære og bryd i dem. De er som sagt meget salte men smagte godt noget som bakskudt som vi kender det fra Esbjerg.
Piloterne er her stadig og deltager også i fiksehoved gildet.

Ak og ve nu kommer også menuen fra restauranten. Stadig har jeg ikke fattet hvorfor vi ikke betaler, men det kan man jo så bare lære uden ad.

Under indkørslen til Novosibirsk kørte vi over Ob en meget bred flod og som alle de andre floder vi har passeret er den meget forurenet. Ligner nærmest en tykt flydende grøn masse.

Desværre er det ret umuligt at fotografere gennem vinduerne. De er også forurenet. Jeg har taget nogle billeder men opgivet.

Vi forsøger at standse i Tiager syd for Tomsk men har opgiver da perronen er for kort.
Vi er nu 3565 km og skifter endnu en tidszone. MOV + 4.

Vi kører med lav fart. Helikopterpiloterne er væk – måske sover de en tiltrængt søvn.
Vi er i et område hvor banen snor sig meget. Fik nogle gode billeder af lokomotiv og tog i kurven – fandt et åbent vindue i en anden kupe.

Vi nærmer os Krasyonat. Der er roligt i toget – men frygteligt varmt.
Vi er 4098 km fra Moskva. Det er meget fint vejr med høj sol. Håber vi holder en god tid i Krasyonat, så vi kan komme lidt ud.

Den Russiske dame taler meget og sørger godt for at der hele tiden er et eller andet at spise. Venligt ment, men lidt overvældende. Hun taler kun russisk men en del er til at forstå på tonefaldet og fagter.

Jeg forstår på hende at hun er lidt bekymret for jeg skal være i Irkutsk i 2 dage uden at jeg kender nogen. Mafiaen er meget aktiv i dette område, forklarer hun.
Helikopterkaptajnen der er vendt tilbage oversætter lidt, han har fået en del vodka så det er ikke let at forstå.

En af piloterne ville se mine notater og opdagede at der står Vodka. Udbryder you writer Wodka – more wodka……….. Puha – vi får vist lidt ondt i hovedet.
Den russiske dame siger tut-tut (lille smule) og provodnitsa må ikke se eller høre det.

Kl. 13 (MOV) 17 lokal tid. Ophold i Krasnoyaisk. Der er de sædvanlige koner der sælger.
Den russiske dame køber krebs, helt friske (tror vi) og røde. De smager godt og jeg fik nogle gode billeder af dette krebse gilde med vodka til.

Så er det efter en hurtig beregning iflg. Lonely Planet 16,5 timer igen – hvilket betyder at vi løber ind i Irkutsk kl. 0700 (MOV) 12 lokal tid. (Det viser sig ikke at komme til at holde).

Jeg skal gøre min bagage klar, men det er let at pakke sammen igen – har ikke haft så meget fremme.

Da vi starter her passerer vi floden Jessni meget højt oppe over en metal stilas bro. Forstår godt han kører meget langsomt over. Men meget flot.

I Krasnoyaisk stod en ung fyr af der havde været med i vores kupe et stykke tid. Der kom så i stedet to russere der skal til Irkutsk. De tilbød at ville hjælpe med at jeg kom til hotellet i Listvyanka – Hotel Baikal. Men de havde meget svært ved at forstå hvorfor jeg skulle der ud. Den russiske dame så bekymret ud, hun tænke sikkert stadig på mafiaen.

Nogle af helikopterpiloterne er her stadig men ikke så meget fremme på scenen mere.

Som jeg måske skrev mødte jeg en russer på banegården i Moskva. Han er her stadig. Han er meget snak sagtelig og påstår han er tidligere kommissær – jeg skulle se hans id og parti- bog – ret morsomt.
Han er fortsat meget snakkende men har heldigvis plads på hard klasse (en form for 3. klasse) langt fra vores. Man kan komme gennem alle vogne så han dukker op af og til. Jeg var på et tidspunkt med inde og se en sådan hard klasse. Folk er stuvet sammen i den samme vogn der er en åben vogn – ikke kupeer – der er også sovepladser i siden ved vinduerne – helt vildt. Sikket også meget billigt.
Han kom så også ind til os på soft klasse (en form for 2. klasse). Men det varede ikke længe inden den lidt ældre af provodnitsa var der. Han blev bestemt og meget myndigt bedt om at forlade vognen. Det passede ham ikke – men han hev dog ikke partibogen op. Provodnitsa havde observeret at det kunne blive et problem. Hun havde også set det ude på perronerne nå vi holdt stille.

Vi rumler videre mod Irkutsk med god fart. Men han holdt stille længe så vi holder ikke planen. Kl. er 23 (MOV) men udenfor er det nu blevet den 17 SEP.

Kl. 5 (MOV) vi nærmer os Irkutsk.
En af de russere der stod på i nat i Krasnoyaisk skal også straks drikke vodka.

Han henter en flaske i restaurant vognen. Den russiske dame siger tut-tut. Vi andre får en tut-tut (lille smule). Der gik dog ikke lang tid inden han har tømt flasken og kan slet ikke finde ud af hvor han er.

Den russiske dame og jeg vipper ham op på hylden over den russiske dame. Det er hans plads.
Resultatet var at han blev ret meget syg af al den vodka på så kort tid. Han kastede op oppe på hylden – hmmmm – den russiske dame i aktion. Hun skaffede rent sengetøj mens provodnitsa så stram ud.


Russerne drikker vodka som svenskerne drikker snaps – det skal bare ned. Og i store glas.
Der bliver ro igen og alle faldt i søvn.

Det er svært at holde styr på hvad der er nat og dag. Nat er et relativt begreb her i toget. MOV tiden siger at det er nat men det er lyst med sol. Inden vi når kl. 14 er det mørkt igen.
De fleste forsøger at sove mens det er mørkt, hvilket kroppen også har bedst af. Det er dog vanskeligt når rytmen i toget er en og en helt anden uden for. Lige nu er tidsforskellen mellem toget og geografien 5 timer

Vi er nået til Schullski – her stod de sidste helikopterpiloter af og blev modtaget af deres familier. Kl er 7 (MOV) – 7 timer endnu – vi er meget forsinket.
Igen får vi støvsuget. Det bliver der faktisk hver dag. Provodnitsa holder vognen pæn og ren. Gangene, vores lille (ægte) tæppe i kupeen og også toiletterne får en omgang flere gange om dagen. Kun vinduerne udvendigt er slemme – umuligt at fotografere igennem.

Terrænet her omkring de sidste 500 km inden Irkutsk er blevet en del kuperet. Ligner meget Danmark på denne årstid. Der mangler dog de mange spredte landbrugsejendomme som vi kender det. Her ligger de mere samlet og er meget små træhytter. Ser meget forsømt og forfaldne ud.

Det er nu helt klart at vi er mindst 10 timer forsinket.


Glæder mig til vi lander i Irkutsk og jeg så lige skal de sidste 70 km ud til soen. Hotel – varmt bad og afslapning.
Transsibiriske Jernbane er bestemt ikke for sarte sjæle og er ikke skabt for turister. Det er et transportmiddel for den lokale befolkning der ikke vil eller har råd til at flyve.

Når jeg så efter en aften og nat og formiddag ved søen i Listuyanka, kommer til Irkutsk igen får I denne beretning – altså nu.

Det er faktisk kun halvvejen af turen mellem København og Peking (Beijing). Jeg har så tilbagelagt en strækning på skinner over 5158 km.

Jeg ankom til Hotel Baikal helt nede ved søen. Ligger lidt højt så vi har en fantastisk udsigt over søen. Det er blevet ret set kl. er 21 lokal tid. Det var lige før de havde efterlyst mig.

Jeg kom her ud i taxa. Vi var jo 10 timer forsinket så jeg skulle bare der ud.
Den russer der blev syg af vodka i nat (ja mens vi sov ikke sikkert det var nat) skulle også af i Irkutsk – han bor her. Han kom så med i taxaen til hvor han bor og jeg kørte videre ud til søen. Han talte med flere taxaer ved banegården men fik så forhandlet en pris ned til 1000p (220 DKR) det er billigt for 70 km. Han fik så 500p over i.
Han kørte også som om vi havde stjålet bilen – åbenbart kører alle russiske taxa sådan. De 70 km på 40 min – pænt.


Nu vil jeg for en stund glemme alt om Moskva tid. Her er kl 8 lokalt og CPH 1 og jeg nyder et russisk morgenmåltid med udsigt over Baikal Lake.


Ret imponerende sø – 60 km bred så man kan ikke se den anden bred – kun oppe i enderne. Dejligt hotel med gode værelser og sød betjening i receptionen.

Jeg vil i dag (18 SEP) bruge lidt tid her i landsbyen. Kirken St. Nicholas, Baikal Ecologiske Museum og deres akvarium.
Kl. er næsten 9 (CPH 2) vi er ikke mange til morgenbord – 12 tyskere der er her for noget vand forskning. Og så lille mig.

Kl. 11 går der en bus fra Baikal søen. En bus der i Danmark burde ha været skrottet for mange år siden. Der var mange mennesker med og det kostede kun 40 DKR at komme de 70 km til Irkutsk igen.

Jeg står af inde i byen og fandt en taxa der kører mig til Hotel Irkutsk – meget flot med udsigt fra mit værelse på 5 sal over floden gennem byen – heldigvis så langt fra at jeg ikke kan lugte eller se forureningen.

Bruger eftermiddagen og aften på en tur rundt i Irkutsk. Meget forfalden by men med en del spændende og flotte bygningsværker.

Som jeg skrev var det den 18 SEP og ved Baikal Lake og senere på dagen i Irkutsk. Nu er det blevet den 19 morgen og jeg skal videre med Transsibiriske Jernbane.
Fik en god nats søvn. Roligt hotel. Det er bare mørkt ude – Sibiriens vinter er så småt ved at komme kan man godt tro.

Jeg står op kl. 6 lokal tid – der er morgenmad kl. 7. Jeg er i god tid, men skal også til banegården. Vi starter igen med at køre kl. 0918 lokal tid (0418 (MOV)). Skal igen ind i rytmen med Moskva tid.


Så har jeg pakket og alt er klart. Får afregnet med Hotel Irkutsk – jeg kan godt anbefale det – gode værelser og fin service. Får receptionen til at ringe efter en taxa. Taxa er billig og de ved hvordan de kommer frem gennem trafikken.
Selvom stationen ligger lige på den anden side af floden, så tar det et stykke tid at komme frem. Der er bare enormt megen morgentrafik kl. er 8 (0100 CPH). Han vil ha 100p / 22 DKR rørende – han får så 100 ekstra – i alt 44 DKR.

Tog nr. 20 er det jeg skal med. Moskva – Peking (Beijing). Det er kommet på tavlen, men jeg skal lige vente og se hvilket spor det kommer ind på. Efter tavlen vil det ankomme planmæssigt kl. 0356 (MOV). Det bliver spor 4 – hanker op i bagagen og går ned og op på perronen med spor 4. Og så kommer det – imponerende til tiden efter en tur på 5185 km. Det er noget andet end de 10 timer vi var forsinket med tog nr. 10 forleden dag.

Provodnitsaen stiger ud med sine flag i hånden. En lille trivelig midaldrende dame – smilende som om hun ventede at jeg skulle med – jeg så sikkert også sådan ud.

Den anden Provodnitsa er en lidt yngre dame, begynder med det samme at kontrollere et selskab tyskere – i øvrigt de samme tyskere som jeg spiste morgenmad sammen med ved Baikal Lake. Jeg ved ikke hvor de nu skal hen men det finder vi nok ud af.

 
Provodnitsaen fik min billet og pas. Det er vogn 01 plads 5, heldigvis et ulige nummer altså nederste briks-sæde eller hvad man vil kalde det og ikke en af hylderne.
Provodnitsaen går mod min kupe – døren kan ikke åbnes er blokeret indefra (hvilket er helt lovligt da der er en blokade i døren). Provodnitsaen banker vildt på døren og siger meget højt et eller andet på russisk.
Det viser sig at bag døren (plads 5,6,7 og 8) gemmer der sig tre kinesere. To drenge og en pige. De sover. Det er dog lyst men her inde i toget er klokken kun 0405 (MOV). Jeg bliver så den fjerde i den kupe. Jeg får min bagage ind ved hjælp af den yngste af kineserne som provodnitsaen fik befalet til at åbne døren. Hilser lige på ham men han forstår ikke en lyd engelsk. Han får mit kort og ser imponeret ud og smiler.
Jeg går ud på perronen for at få lidt luft og tager nogle billeder.
3 – 4 min før kl. 0418 begynder provodnitsaen at vifte os ind. Vi kører præcis kl. 0418 (MOV).
Provodnitsaen kommer med sengetøj så jeg kan gøre mit kommende hjem klar for de næste 3 dage – efter planen anløber vi Peking (Beijing) den 22 kl. 0530 lokal Kina tid. Det skal dog vise sig at blive noget lidt andet. Men det er vel det man kalder for skæbnen.

Så er vi på vej.
Den ene af de tre kinesere skal til Jinzhou noget syd for Peking (Beijing) og de to andre skal til Harbin. Harbin er sådan nogenlunde midtvejs til Beijing. De er meget søde – kun den ene kan lidt engelsk.
Det første stykke fra Irkutsk til Baikal Lake går meget opad. Lokomotivet (EL) kæmper for at trække de mange vogne. Efter 1 1/2 time dukker søen op. Det er sjovt at se den fra den anden side. Kan se over til hvor jeg sov forrige nat. Fik taget nogle billeder og et par små videoklip, men det er som sagt vanskeligt i toget på grund af rystelser og så de voldsomt beskidte vinduer (også i dette tog). Det er åbenbart uden for Provodnitsaen myndigheds- område at vaske vinduer.
Den sø er bare flot – meget smuk natur. Her kunne jeg godt vende tilbage.

Efter to timer standser vi i Slyudyanka. Ikke længe – men længe nok til at kineserne smuttede ud til konerne på perronen og køber en masse fisk – salte og røgede – de ligner lidt sild. Der er virkelig mange og de har dem bare i hænderne. De begynder at spise nogen af dem – den yngste af kineserne griner bar. Får resten pakket væk da Provodnitsaen ikke ser ud som om den lugt skal præge hendes tog.

Vi kører stadig langs søen, det gør vi de næste tre timer. Den er bare stor.

Ulan-Ude er næste mål. Så har vi kørt i alt 5640 km fra Moskva. Det er 7 timer fra Irkutsk og vi er nok fremme om 1 1/2 time. Vi ankommer 1120 (MOV).

Vi når nok Kinas grænse om ca. 20 timer (troede vi – vi bliver klogere med tiden !!!)
Her i Ulan-Ude havde vi et af de længere pauser. Der var kun en kone på perronen. Hun havde til gengæld is – dejligt for det er varmt – ca. 22 g og med sol. Jeg køber to is, smager glimrende – Nestlé – men er jo lavet på licens i Sibirien.


Nu har vi bjerge i nordlig retning op i Sibirien. Ikke langt mod syd har vi Mongoliets grænse.

Jeg har tit beklaget mig over de meget snavsede vinduer. Tyskerne der stod på i Irkutsk og som for de fleste er installeret i min vogn tager nu sagen i egen hånd.
På stationen finder de en svaber på stang – vand havde de ikke, men kildevand på plaske kan vel bruges. Så gik de effektivt til den, med at svabe vinduerne i kildevand – på kupesiden. Den anden side er ikke til at nå. Det er tysk grundighed.
Provodnitsaen syntes det var et godt initiativ så hun kom ilende med en spand vand inde fra vognen. De nåede desværre ikke hen til vore vinduer.

Kl. er 13 (MOV) de tyske damer står stadig på gangen. Det har de gjort nogle timer nu. De stod på i Ulan-Ude. Allerede på perronen begyndte de – de masede ind så vi andre ikke kunne komme ud. Provodnitsaen skruer stemmen op. De begynder at diskutere med Provodnitsaen. De havde billetter med plads som os andre, men ikke samlet – de ville bare ha plads så de kunne sidde sammen. 
Inde på gangen bliver det højlydt. Kineserne og jeg stikker forsigtigt hovedet ud for at se hvad der sker.

2 – Gennem Sibirien til kina med tog

Filed under: Rejse — mhallwyl @ 04:36

13 SEP

Hermed starter første del der jo blev ændret så jeg lander med fly fra København i Moskva kl. 1215 onsdag den 13 september. Der er så hele dagen i Moskva. Toget – Den Transsibirske Jernbane kører først kl. 2325.

Jeg skal også ha fundet immigrationskontoret for registrering af mit visa. Ved indrejse i Rusland skal visa registreres inden 72 timer. Det kan ske på et hotel men da jeg ikke skal bruge hotel i Moskva skal det foretages på immigrationskontoret som jeg sammen med visa har fået adressen til. Det ligger i den nordlige del af Moskva, men heldigvis lige ved en metrostation. Hvis ikke jeg finder det er næste mulighed i Irtkusk, men det bliver så lidt over tiden. Vi får se.

Så kom dagen hvor operationen startede. Allerede klokken 4 forlader jeg Slotsgade i Hillerød for at nå det første S-tog til Hellerup. Her skifter jeg til regionaltoget til Københavns lufthavn.

Kun ros denne morgen hvor alt går som smurt. Umiddelbart efter check-in blev åbnet får jeg afleveret min bagage og kan så mødes med mine to sønner – Mike og Tim – der var så venlige at møde op for at sige farvel.
Vi får en kop kaffe og så må jeg hen til sikkerheds check hvilket også går rimeligt hurtigt.

 

Spiser lidt morgen mad med Zach i CaviarHouse hvor han arbejder, ret hyggeligt men jeg skal finde min gate som ikke er så langt her fra.

Da klokken bliver 0810 åbnede AeroFlot og vi kan begynde at gå om bord. Der er ikke fyldt så god plads. Vi må dog vente 15 min på en passager. Nå pyt – vi kommer i luften og det er et par behagelige timer mod Moskva. Ikke den store frokost, men vi får da stillet sulten.
To timer senere lander vi så og jeg må sige det er en særlig oplevelse. En spartansk lufthavn, jeg skal heldigvis ikke i transit, – men det fungerede både med paskontrollen og immigrationskontrollen hvor jeg fik stempel i alle mine papirer så jeg sikkert ikke behøver at tage med metroen til nordlige del af Moskva. Ingen bemærkede noget gennem tolden.

Moskva lugter. Det er en besynderlig meget udefinerlig lugt og ikke duft. Og af en eller anden grund er den alle vegne. Jeg tager en taxa ind til banegården (her er jeg faktisk nu). Ak og ve – han kørte som død og helvede og der var og er stadig selv om tiden nu er 1815 lokal (1615 hjemme hos jer), vildt mange biler og en utrolig forurening. Selv inde i taxaen – en Lada af en lidt ældre årgang – kunne diesel hørmen lugtes.

Nå men jeg er vel ankommet til banegården, den rigtige, den hvor Transsibiriske Jernbane udgår fra. Der ligger faktisk tre banegårde lige ved siden af hinanden og med Metro forbindelser. Jeg fandt en bagageindlevering (parkering) hvor jeg igen kan hente min bagage kl. 23 lige inden toget kører mod Irtkusk. Ret billigt – 20 p (rubler). Jeg har hævet en del rubler for at ha noget til toget og lidt her i byen. Rubler kan ikke købes i Danmark så jeg måtte vente. Det viser sig dog at der er en del ATM (pengeautomater) så det var fint.

Jeg brugte en del tid omkring de tre banegårde i Moskva. Det er Yaroslavl, Leningrad og Kazan. De ligger alle tre samlet her med tog fra alle retninger. Og med en metrostation mellem sig. Orienterer mig i området og prøver at vænne mig til den russiske ”stemning”. Jeg ser ingen turister – mange russere der venter og iler af sted til og fra deres tog.

Jeg har god tid, så nu er det bar lige at se hvad jeg kan nå at få studeret og fotograferet og så vente på at tog #10 Moskva – Irkutsk kommer ind og jeg kan komme til at indrette mig for de næste 3 1/2 døgn.

Her er faktisk trist. Det er dog tydeligt at Europa (den øvrige del af Europa, jeg er jo stadig i Europa) er ved at sætte sit præg.

Her er bare vildt mange mennesker. Troede først der var tale om myldretid men selv på det tidspunkt mit tog gik, var der fyldt op over alt. Det bliver bare ved at med myldre – over alt.
Mange hundrede ventede hele tiden på kommende tog. Russerne medbringer meget store (ternede) plastik sække – firkantede – indpakket et eller andet. Jeg opdagede så senere at den russiske dame (som I senere vil komme til at høre om, hun er min med passager i tog #10) også havde sådan en kæmpe ternet plastik sæk med og det er simpelthen som en kuffert. Fyldt med alt hvad man nu kan få brug for. De er så tunge at de fleste kører dem på sækkevogne.

Jeg fandt en net-cafe. Maskinerne havde installeret Windows 98 men med russiske menuer. Bill Gate har dog ikke levet forgæves. Kender man en Windows udgave, kender man også menuerne i alle de andre. Så det gik. Jeg kan dog ikke få kontakt med G-mail men det har jeg så fået senere.

På Moskvas banegårde findes ikke bagage bokse som vi kender dem. Men flere steder på banegården er der mulighed for at indlevere bagage. Tilsyneladende private. De faldbyder hinanden og ligger under jorden på banegården lige ved siden af hinanden.
Jeg fandt et ok sted til 20p – med sikkerhed for at jeg kunne hente det igen mellem 23 og 2330 – der kører mit tog. Det fungerede fint selvom han ikke forstod engelsk.

Der er mange togafgange alene fra denne banegård som er Yaroslavl med Metroen Komsomolsteya Metro.

Transsibiriske Jernbane, i dette tilfælde Baikal tog nummer #10 ankommer i god tid på spor 2. Tog #10 har som sagt afgang fra Moskva kl. 2325.
Møder for første gang provodnitsa (stewardessen – der er to af dem i hver vogn). Det er vigtigt fra start at vær på god fod. Hun godkender både pas, visa og registrering af visa og så billetten. Værsgo plads nummer 7.

Spændt på hvad det her indebærer. Der er rejse stemning og mange mennesker. Inden jeg fandt hen til tog blev jeg kontaktet af en russer – meget snak sagtelig men kan tilsyneladende kun russisk. Men jeg kan dog forstå at han fortæller at han er tidligere KGB mand og viser også noget der ligner en partibog og en legitimation. Han skal også med samme tog men ikke samme vogn. Det skal så senere vise sig at han bliver en sand belastning for os andre og også for provodnitsa. Alle bakser rundt med kufferter og disse store pakker i ternede blå plastik.

Kommer til at del kupe (4 kupe) med en russisk dame Gratsana der er på vej hjem til Vladivostok men kommer fra Ukraine hvor hun og hendes mand har besøgt familie. Hendes man har plads i en anden kupe (hvorfor ? ja !) han kommer dog på besøg ind imellem.

Vi har begge lads på nederste sæde (briks) ulige numre. Man skal altid sikre sig ulige numre så man ikke få en overkøje plads. Det er det behageligste om dagen.

Jeg orienterer mig i toget. Det er meget langt men er så heldig at jeg har fået en vogn lige ved siden af spisevognen. Det skal dog senere vise sig at det ikke har nogen større betydning.

Godt vi kun er to i kupeen (lige nu). Pladsen for 2 er god men det bliver meget trangt for fire. (Det kommer vi så sener til at prøve). Kupeerne er smalle – meget smallere end dem vi kender fra den gang DSB havde vogne med kupeer. Er man tre eller fire der rejser sammen vil det være fint og meget hyggeligt, men for trangt til fire fremmede der skal deles om pladsen.

Jeg nævnte dette med tid tidligere. Det er jo sådan i Rusland at al jernbanedrift afvikles efter Moskva tid. Så inde i toget er det Moskva tid og uden for toget er det lokal tid. Nu jeg er i toget og begynder at leve her, kan jeg godt se det praktiske i at vi holder Moskva tid. Det giver en rolig rytme under hele strækket på 8 dage. Men det er jo ikke kun det der er årsagen, afvikling af trafikplanen er let når det er samme tid over hele det enormt store land. Det land der har de fleste tidszoner.

Banegårdsurene går alle steder efter Moskva tid og selvfølgelig også køreplanen. Nogle steder er der så angivet hvilken tidszonenummer man befinder sig i – så kan man selv gå i gang med matematikken.

Det er nu blevet den 14 SEP.

Vi har kørt hele natten og egentlig sovet meget godt selvom der hele tiden er rumlen og larm fra toget. Fik talt lidt med den russiske dame, men hun kan ikke meget engelsk men er god til at udtrykke sig i fagter og mimik og vi har jo også god tid til at lære hinanden bedre at kende.

 

Det har dagen i dag været meget skyet og gråt og trist. Kl. er 17 (MOV) og det småregner.
Her inde i toget er det varmt nogle gange for varmt. Vinduerne kan ikke åbnes (groet fast) og er der nogle af os lidt stærke der sniger os til at åbne et vindue – bare lidt kommer provodnitsa med det samme og lukker og retter på gardinerne. Her skal bestemt se ordentligt ud. Nå ok vi overlever nok.

Nu har vi gennem et par timer kørt meget langsomt, det er et forankørende godstog. Det ændrer sig nok når vi når til Veyatka (Kiev).

Togets bevægelser er meget beroligende. Det føles lidt som på et skib.
Efter de første 11 timer, hvor jeg var ude på en station kunne jeg svagt mærke denne ubalance ved kontakt med fast grund. Det er ellers ikke så tit vi kommer ud. De største stop er på 20 min og provodnitsa holder skarps øje med at vi kommer ind i god tid. Vi skulle jo nødigt mindste nogen midt i Sibirien.

Denne gang standsede vi kun 5 min, men tids nok til at en lokal kone fik solgt nogle vare.

De er der, de russiske og senere sibiriske koner. Også på strækninger hvor der er erfaring for at et tog kan finde på at standse uden der er en station. Så foregår handelen gennem vinduerne og åbne døre hvis vi kan overtale provodnitsa til at lukke en af døre op.

Nå ok det lyder som om provodnitsa er meget strenge men der skal være lidt retfærdighed. Provodnitsa som der er to af (de kan jo ikke holde sig vågne i 8 dage) er en ung dame på ikke de 30 og den anden ikke meget ældre. De tager hånd om alt i vognen. De er meget flinke og hjælpsomme.

Jeg fik tidlige oplyst at der skulle betales for sengetøj men vi med international billet (mig – for der er faktisk kun mig med international billet i min vogn – vogn nu 00) får gratis sengetøj udleveret og en lille pakning med servietter, tandbørste og en mikro mini tube tandpasta. Så de 20 USD blev sparet. Det viser sig i det hele taget at der er nogen forvirring om hvad man skal betale for og ikke.


Restaurantchefen er en dame på vel omkring de 40, fortæller at et måltid til internationalt rejsende er gratis. Nå fint. Men det skal senere vise sig at det bliver meget billigere.

Det er førstedagen den 14 SEP og jeg er blevet kanon træt efter pakningen og klargøring hjemme og rejsen til Moskva.
Lagde mig til at sove ved 2 tiden (MOV) og vågnede først igen ved 11 tiden (MOV). Vi har kørt mange timer men er stadig i Europa.
Går en tur i spisevognen for at få noget at spise og fik suppe, laks med ris og grøntsager samt kaffe. Dette for 298p (65,50 DKR).

Vi er endnu i Europa kl. er 1815 (MOV) ankommer til Vyatka (Kirov som byen hed indtil 1934). Uden for toget er tiden 1915, vi har kørt en tidszone. Den er nu 1615 i Danmark).

Nu skal jeg til at vænne mig til dette med tidszonerne. Jeg har valgt at lade mit ur stå på CPH tid og så regne ud der fra. Det gjorde jeg under hele turen – også i Kina – og det viste sig at være en god ide.

Her i Kirov gør vi et længere ophold. Det regner men der handles med konerne. Bamser er en god ting. Jeg har ikke rigtigt plads men måske senere.

Den russiske dame fra Vladivostok og som kommer fra Ukraine har en del madvarer med. Jeg smager nogle frugter der ligner ribs men er meget sødere. Smager dejligt. Pølse, ukrainsk flæsk og postejer. Ja jeg bliver faktisk tvunget til at spise af det. Også en særlig Ukrainsk kartoffelmos – ret godt. Hun disker hele tiden op med gode specialiteter.

Vi rumler igen. Drikker meget te. Varmt vand har i meget af. Samuraien er der hele tiden ild under og vi kan hente varmt vand som vi har lyst til.

Vi har nu kørt 1000 km. Til målet i Beijing er der rest 8000 km.

Kl. er 24 (MOV) og vi er Moskva + 1 altså lokalt kl. er 1 og det er den 15 SEP.

Vi har nu tilbagelagt 1193 km og er i Balyeterna en meget stor station for godstoge og skiftende tog mod syd. Vi gør ophold ca. 15 min.

Jeg tog af sted den 13 SEP og er nu ved den 15 SEP. Den 17 morgen kører vi ind i Irkutsk. Hvor jeg skal ud til Bailka Lake til den lille by Listvyanka og overnatte. Så vi har endnu to dage på skinner inden den lille pause.

Vi kører med god fart. Jeg har lige sovet et par timer så bruger lidt tid på at læse i de uundværlige Lonely/Planet bøger. Nok dem der vejer mest i min bagage.

Det er snart Perm. Perm er grænsen mellem Europa og Asien. Vi er så oppe op 1456 km og snart forlader vi Europa. Perm er bunden af Uralbjergene men her kan man ikke fornemme dem, så skal man længere mod nord. Det er nu MOV tid + 2 altså København + 4.

Desværre passerer vi Perm i Mørke. Vi ville godt ha set og taget billeder af obelisken der står på grænsen mellem Europa og Asien.

Har sovet nogle timer og er ved at vænne mig til togets egen rytme. Hastighed op og ned samt vuggen i siden.
Nu er det Asien, et pænt stykke fra Moskva og Sibiriens enorme skovområder begynder for alvor at folde sig ud.

Vågner og føler mig frisk kl. 8 (MOV) tid – vi er ved at køre ind i Jekaterinburg, 1814 km fra Moskva. Det er byen hvor Borris Jeltsin blev født.
Det er også Urals industriområde nr. 1 med mineraler og papir. Vi gør et længere stop. Der er bare mange mennesker på perronen. En del russere står af og på.

Jeg er den eneste turist (i min vogn) der er nogle unge kinesere i en af de andre vogne som jeg lige kort taler med ude på perronen. Men vi er nok stort set de eneste ikke russere. Resten er russere der flytter sig rundt i Sibirien.

En imponerende stationsbygning og imponerende baneterræn. Vi kørte mange kilometer i høj god fart med et baneterræn som ligner Københavns hovedbanegårds rangerområde.

Provodnitsa støvsuger. En slange kommer snigende ned langs gangen. Alle kupeer skal lige ha en omgang. Det sker faktisk hver dag. Toget holdes pænt rent.

 

Klogt at jeg ikke tog min laptop med. Der er i kupeen næsten ingen bordplads – strøm er også begrænset – kun på rapoen bagest i vognen. Det bliver som planlagt net cafeer med forbindelse når det byder sig og det er så første gang i Irtkusk.

1130 (MOV) Den russiske dame byder hele tiden på Ukrainske specialiteter. Mest pølse, flæsk – røget og postej. Og hun snakker hele tiden – russisk – men ok hun er meget flink.
Jeg fandt ud af hvorfor russerne ikke i større tal anvender spisevognen. Det viser sig at hvis de bestiller mad til levering i kupeen er den gratis. Er med i billetten (tror jeg nok for det er lidt uklat). Ret underligt. Den russiske dame bestilte til mig til hele turen – jeg skal bestemt ikke betale inde i spisevognen – kunne jeg tydeligt forstå at hun mente. Den mad der så kommer, kan man ikke selv bestemme men er en form for dagens ret. Men det er fint nok.

Restaurantchefen kommer så med det på bakker – hvilken service og uden beregning.

Der er fred i toget. Næste mål er Tyvmen (2138 km fra Moskva). Herfra er der så 7 timer til vi igen standser i en af de større sibirske byer som er Omsk – 650 km længere fremme.
Stadig meget skov men en smule mere varieret i vegetationen.

Der kommer vogn rundt med chokolade, frugt og drikkevare – det er dog ”no host”.

Kl. er 13 (MOV) bør nok tage sig en middags lur.

Vi er så nået de 2138 km fra Moskva i godt tempo til Tyumen. 600.000 indbyggere. Knudepunkt for både gods- og persontrafik. Vi har et ophold på 30 min – et af de meget lange ophold.
Det er ved at blive køligere men stadig fint for Sibirien.
Her sker så det man kan frygte. Der står ”1000” mennesker på perronen.

Skal alle de mennesker nu med vores tog ………. ????
Ganske rigtigt. De myldrer ind. Med provodnitsa kyndige hånd og stemme bliver de fordelt i kupeerne, også 2 i vores kupe. Så nu er vi 4 et stykke tid.
Det gør pladsen trang hvis de to nye ikke bliver liggende pænt på deres hylde. Den russiske dame og jeg har ulige numre og derfor en nederste hylde – det er godt for så kan man side med bene oppe og en pude i ryggen. Det kan man ikke på de to andre pladser – kun ligge !!!
Men ok selvfølgelig får de andre også lov til at sidde nede når de har lyst.

Igen er farten god og vi skal nå Omsk om 6 timer og 45 min. En strækning på 770 km. Kl. er nu 1545 (MOV) 1845 lokalt.
Det er fortsat kun den 15 SEP og vi skal være i Irkutsk den 17 om morgenen. Nu må vi se……. Vi har haft et par længere stop ude på strækningen så det kan være vi bliver lidt forsinket.

24/01/2007

Kina – noter om

Filed under: Nyheder og politik — mhallwyl @ 16:12
Kinesiske topledere på enestående besøg.
 
Kinas våben
EU vil fortsat ikke levere våben til Kina. Først når Kina opgiver sin politik om "genuddannelse genne arbejde" som praktiseres overfor fængselsfanger, afvigere, minoriteter og psykisk syge, vil EU tage sin beslutning op til overvejelse
(Jyllands-Posten, 1/12)
 
Kina bag flest eksport-hindringer
Selvom Kina er bag de fleste eksport-barrierer, oplever 25 % af danske virksomheder hindringer, når de skal sælge til eurolandene.

(Jyllands-Posten 3/5)

The Daily Life f Ku-poh the Novelist, 1985,
…..afsnittet om How nice the Red Army of China on the Eighth Road Were. Bl.a. bemærkninger om Mr. Nixon besøg i Kina [samtale med Mao] (1964) i forbindelse med Red China sæde i UN. Transformationen til Red Army of North Korea der blev kaldt de kinesiske barbarer.

Kina mobiliserer til stjernekrig

Kina har en række satellitter i kredsløb, som mistænkes for at være våben til en kommende stjernekrig. Amerikanske politikere og militærrådgivere formulerer i stigende grad bekymring over det kinesiske rumprogram.
 
I dag citererer det militære nyhedsmedie DefenceNews en unavngiven kilde for, at Kina har en række satellitter i kredsløb tæt på amerikanske satellitter, og at formålet med disse satellitter ikke er klart.

– Der er en hel smørebrødsseddel af missioner, som de kunne udføre, og som vi ikke har klarlagt endnu. Men de er i hvert fald ikke sendt derop bare for at være "space rocks", citeres kilden for at sige.

Den 11. januar skød Kina en af landets egne udtjente vejrsatellitter ned med et jordbaseret missil og demonstrerede dermed at være i besiddelse af effektiv anti-satellit våben-teknologi.

Efter nedskydningen offentliggjorde et undersøgelsesudvalg i den amerikanske kongres en rapport om det kinesiske rumprogram, baseret på analyse af kinesiske militære kilder.

Den eksterne konsulent og Kina-ekspert Michael Pillsbury siger i rapporten, at der er en tydelig bevægelse i Kina for udviklingen af et anti-satellit-system til forsvar mod de amerikanske rumaktiviteter, som Kina klart opfatter som militære.

Rapporten advarer samtidig om, at selv et lille anslag mod amerikanske aktiviteter i rummet kan være katastrofalt for nationens sikkerhed. [FEB 2007]

                        Der hersker tvivl om hvorvidt kinas dipliomater overhoved vidste besked med denne øvelse.
                        Spørgsmålet om kinas voksende indflydelse i verden fortsat kan blive ved med at være fredelig, trænger sig på.
                        Ingen har p.t. lyst til at kritisere Kina offentligt, det er de økonomiske interesser (i USA og Europa) for store til.
                        Hu (Kinas præsident) forsikrer at Kina ikke blander forretning og politik sammen. På samme samme 
                        måde som de heller ikke gør det i indenrigspolitikken (hjemme i Kina).

 

                  

Næste side »

Blog på WordPress.com.