Mogens Hallwyl

10/02/2007

3 – Gennem Sibirien til Kina med tog

Filed under: Rejse — mhallwyl @ 04:37

Nu er der igen, efter den megen myldren, ro i toget. Vi nyder en kop te til nogle sibiriske æbler som den russiske dame plukkede i Tyvmen. Læser om Irtkusk så jeg er godt forberedt og vel orienteret.

Terrænet er blevet mere åbent og domineret af birk, men i mindre grupper. Det er et meget steppelignende område.
på vores højre side kan vi næsten se ind til Kasakhstan. Inden vi når Omsk kører vi nær grænsen. Fra Omsk drejer vi igen mod nord øst, op mod Novosibirsk.

Ishim mellem Tyvmer og Omsk. Vi har nu 3 timer inden Omsk.

En ældre dame der er blevet anvist plads i vores kupe under det store mylder, bliver nu af provodnitsa flyttet ind i en anden kupe hvor der kun er to personer. Sikkert meget godt for hende da der er meget trængt når vi skal være fire her hos os.

Der er også steget nogle russiske helikopterpiloter på. De skal kun til et stykke før Irkutsk nogle lidt kortere. Da en af dem har plads i vores kupe varede det ikke længe før de er samlet her og vodkaen kommer på bordet. Kun kaptajnen taler lidt engelsk men ikke det store. Den russiske dame supplerede med pølse og brød. God Vodka 40 pct.


Kaptajnen fortalte at de Serkosky helikoptere som vi anvender ikke kan bruges til noget – he he – vi har bare anvendt dem i en menneskealder – sådan er det. De er meget hyggelige. Vi får en del vodka og inden Omsk var de væk igen. Pudsig oplevelse. Vi har 30 min til Omsk men holder stille. Det er stadig den 15 SEP og kl. er 2050 (MOV). Uden for toget er det blevet meget mørkt, det bliver det her i Sibirien. Lokalt er kl. 2350.
Vi kører igen det sidste stykke ind til Omsk. I Omsk er vi nået 2716 km fra Moskva.

Toiletterne på toget er gode, men ikke BSB Intercity standard. Der er dog papir og strøm 220 v som bare ikke virker hele tiden. Der er strømstik på gangen men 110 v. Det er mest provodnitsa der anvender det til støvsugning.

Nu er det den 16 SEP. Vi ser solen for første gang siden Moskva. Kl. er 0700 (MOV) og vi ankommer til Novosibirsk. En by på størrelse med København. Ved tilkørslen til byen ses meget industri.

 

Der har været roligt i toget siden helikopterpiloterne stod af (vi troede de stod af) så vi har fået sovet nogle timer.

Den russiske dame vækker mig. Vi har vel sovet 5 timer men der begynder igen at blive uro i toget. En del mennesker skal af her.
Jeg var oppe på toilet ved 2 (MOV) tiden – det var lyst og der var udenfor kun flad steppe. Ret flot. Lokal tid er 5 morgen.
Vi er ved at indlede det sidste løb mod Irkutsk. Næste store stop er byen Kasnoyarsk om 11 1/2 time og 530 km. Herefter er der yderligere 9 timer til Irtkusk og godt 500 km. Det er så sandt store afstande. Nu begynder jeg at tro vi ikke når Irkutsk til tiden.

Kl. 0745 (MOV). Vi holder et stykke uden for Novosibirsk uvist af hvilken grund. 

Helikopterpiloterne som vi troede var stået af i Omsk er her stadig. Det var dog kun nogle få af dem der stod af der. Kaptajnen og en af piloterne dukker pludselig op igen med en flaske vodka af en anden type.


Vi hygger os en tid og de fortæller mest på russisk en masse løgne historier som sådan nogle nu gør. Kaptajnen er pludselig væk igen og kommer så tilbage med en af de fine holdere til te glas som kan lånes – købes hos provodnitsa. Det er en gave til mig. Det var meget sødt af ham og ret dejligt – jeg havde tænkt at købe en af provodnitsa.

Meget flinkt af ham og han fik så en udgave af H C Andersen på russisk. Godt jeg har nogle stykker med af dem.
Det er tydeligt at russerne har meget respekt for provodnitsa. Også den russiske dame har respekt for dem. Vores vodkaflaskerne blev gemt så hun ikke kunne se dem og jeg måtte straks pakke gaven ned så provodnitsa ikke så den. Hvorfor ved jeg ikke. Der er ikke officielt noget om at man ikke må drikke spiritus – fandt i hvert fald ikke ud af det. Men kan være jeg opdager det på næste tog. De mente ikke det gjorde noget at provodnitsa så at jeg havde,  for som kaptajnen hele tiden sagde – jeg var jo amerikansk – selvom jeg flere gange havde forklaret ham at jeg var europæer og fra Danmark.

Den russiske dame havde i Novosibirsk købt fiskehoveder (ja tak for det) – de var røget og meget salte. Hun begyndte at skære og bryd i dem. De er som sagt meget salte men smagte godt noget som bakskudt som vi kender det fra Esbjerg.
Piloterne er her stadig og deltager også i fiksehoved gildet.

Ak og ve nu kommer også menuen fra restauranten. Stadig har jeg ikke fattet hvorfor vi ikke betaler, men det kan man jo så bare lære uden ad.

Under indkørslen til Novosibirsk kørte vi over Ob en meget bred flod og som alle de andre floder vi har passeret er den meget forurenet. Ligner nærmest en tykt flydende grøn masse.

Desværre er det ret umuligt at fotografere gennem vinduerne. De er også forurenet. Jeg har taget nogle billeder men opgivet.

Vi forsøger at standse i Tiager syd for Tomsk men har opgiver da perronen er for kort.
Vi er nu 3565 km og skifter endnu en tidszone. MOV + 4.

Vi kører med lav fart. Helikopterpiloterne er væk – måske sover de en tiltrængt søvn.
Vi er i et område hvor banen snor sig meget. Fik nogle gode billeder af lokomotiv og tog i kurven – fandt et åbent vindue i en anden kupe.

Vi nærmer os Krasyonat. Der er roligt i toget – men frygteligt varmt.
Vi er 4098 km fra Moskva. Det er meget fint vejr med høj sol. Håber vi holder en god tid i Krasyonat, så vi kan komme lidt ud.

Den Russiske dame taler meget og sørger godt for at der hele tiden er et eller andet at spise. Venligt ment, men lidt overvældende. Hun taler kun russisk men en del er til at forstå på tonefaldet og fagter.

Jeg forstår på hende at hun er lidt bekymret for jeg skal være i Irkutsk i 2 dage uden at jeg kender nogen. Mafiaen er meget aktiv i dette område, forklarer hun.
Helikopterkaptajnen der er vendt tilbage oversætter lidt, han har fået en del vodka så det er ikke let at forstå.

En af piloterne ville se mine notater og opdagede at der står Vodka. Udbryder you writer Wodka – more wodka……….. Puha – vi får vist lidt ondt i hovedet.
Den russiske dame siger tut-tut (lille smule) og provodnitsa må ikke se eller høre det.

Kl. 13 (MOV) 17 lokal tid. Ophold i Krasnoyaisk. Der er de sædvanlige koner der sælger.
Den russiske dame køber krebs, helt friske (tror vi) og røde. De smager godt og jeg fik nogle gode billeder af dette krebse gilde med vodka til.

Så er det efter en hurtig beregning iflg. Lonely Planet 16,5 timer igen – hvilket betyder at vi løber ind i Irkutsk kl. 0700 (MOV) 12 lokal tid. (Det viser sig ikke at komme til at holde).

Jeg skal gøre min bagage klar, men det er let at pakke sammen igen – har ikke haft så meget fremme.

Da vi starter her passerer vi floden Jessni meget højt oppe over en metal stilas bro. Forstår godt han kører meget langsomt over. Men meget flot.

I Krasnoyaisk stod en ung fyr af der havde været med i vores kupe et stykke tid. Der kom så i stedet to russere der skal til Irkutsk. De tilbød at ville hjælpe med at jeg kom til hotellet i Listvyanka – Hotel Baikal. Men de havde meget svært ved at forstå hvorfor jeg skulle der ud. Den russiske dame så bekymret ud, hun tænke sikkert stadig på mafiaen.

Nogle af helikopterpiloterne er her stadig men ikke så meget fremme på scenen mere.

Som jeg måske skrev mødte jeg en russer på banegården i Moskva. Han er her stadig. Han er meget snak sagtelig og påstår han er tidligere kommissær – jeg skulle se hans id og parti- bog – ret morsomt.
Han er fortsat meget snakkende men har heldigvis plads på hard klasse (en form for 3. klasse) langt fra vores. Man kan komme gennem alle vogne så han dukker op af og til. Jeg var på et tidspunkt med inde og se en sådan hard klasse. Folk er stuvet sammen i den samme vogn der er en åben vogn – ikke kupeer – der er også sovepladser i siden ved vinduerne – helt vildt. Sikket også meget billigt.
Han kom så også ind til os på soft klasse (en form for 2. klasse). Men det varede ikke længe inden den lidt ældre af provodnitsa var der. Han blev bestemt og meget myndigt bedt om at forlade vognen. Det passede ham ikke – men han hev dog ikke partibogen op. Provodnitsa havde observeret at det kunne blive et problem. Hun havde også set det ude på perronerne nå vi holdt stille.

Vi rumler videre mod Irkutsk med god fart. Men han holdt stille længe så vi holder ikke planen. Kl. er 23 (MOV) men udenfor er det nu blevet den 17 SEP.

Kl. 5 (MOV) vi nærmer os Irkutsk.
En af de russere der stod på i nat i Krasnoyaisk skal også straks drikke vodka.

Han henter en flaske i restaurant vognen. Den russiske dame siger tut-tut. Vi andre får en tut-tut (lille smule). Der gik dog ikke lang tid inden han har tømt flasken og kan slet ikke finde ud af hvor han er.

Den russiske dame og jeg vipper ham op på hylden over den russiske dame. Det er hans plads.
Resultatet var at han blev ret meget syg af al den vodka på så kort tid. Han kastede op oppe på hylden – hmmmm – den russiske dame i aktion. Hun skaffede rent sengetøj mens provodnitsa så stram ud.


Russerne drikker vodka som svenskerne drikker snaps – det skal bare ned. Og i store glas.
Der bliver ro igen og alle faldt i søvn.

Det er svært at holde styr på hvad der er nat og dag. Nat er et relativt begreb her i toget. MOV tiden siger at det er nat men det er lyst med sol. Inden vi når kl. 14 er det mørkt igen.
De fleste forsøger at sove mens det er mørkt, hvilket kroppen også har bedst af. Det er dog vanskeligt når rytmen i toget er en og en helt anden uden for. Lige nu er tidsforskellen mellem toget og geografien 5 timer

Vi er nået til Schullski – her stod de sidste helikopterpiloter af og blev modtaget af deres familier. Kl er 7 (MOV) – 7 timer endnu – vi er meget forsinket.
Igen får vi støvsuget. Det bliver der faktisk hver dag. Provodnitsa holder vognen pæn og ren. Gangene, vores lille (ægte) tæppe i kupeen og også toiletterne får en omgang flere gange om dagen. Kun vinduerne udvendigt er slemme – umuligt at fotografere igennem.

Terrænet her omkring de sidste 500 km inden Irkutsk er blevet en del kuperet. Ligner meget Danmark på denne årstid. Der mangler dog de mange spredte landbrugsejendomme som vi kender det. Her ligger de mere samlet og er meget små træhytter. Ser meget forsømt og forfaldne ud.

Det er nu helt klart at vi er mindst 10 timer forsinket.


Glæder mig til vi lander i Irkutsk og jeg så lige skal de sidste 70 km ud til soen. Hotel – varmt bad og afslapning.
Transsibiriske Jernbane er bestemt ikke for sarte sjæle og er ikke skabt for turister. Det er et transportmiddel for den lokale befolkning der ikke vil eller har råd til at flyve.

Når jeg så efter en aften og nat og formiddag ved søen i Listuyanka, kommer til Irkutsk igen får I denne beretning – altså nu.

Det er faktisk kun halvvejen af turen mellem København og Peking (Beijing). Jeg har så tilbagelagt en strækning på skinner over 5158 km.

Jeg ankom til Hotel Baikal helt nede ved søen. Ligger lidt højt så vi har en fantastisk udsigt over søen. Det er blevet ret set kl. er 21 lokal tid. Det var lige før de havde efterlyst mig.

Jeg kom her ud i taxa. Vi var jo 10 timer forsinket så jeg skulle bare der ud.
Den russer der blev syg af vodka i nat (ja mens vi sov ikke sikkert det var nat) skulle også af i Irkutsk – han bor her. Han kom så med i taxaen til hvor han bor og jeg kørte videre ud til søen. Han talte med flere taxaer ved banegården men fik så forhandlet en pris ned til 1000p (220 DKR) det er billigt for 70 km. Han fik så 500p over i.
Han kørte også som om vi havde stjålet bilen – åbenbart kører alle russiske taxa sådan. De 70 km på 40 min – pænt.


Nu vil jeg for en stund glemme alt om Moskva tid. Her er kl 8 lokalt og CPH 1 og jeg nyder et russisk morgenmåltid med udsigt over Baikal Lake.


Ret imponerende sø – 60 km bred så man kan ikke se den anden bred – kun oppe i enderne. Dejligt hotel med gode værelser og sød betjening i receptionen.

Jeg vil i dag (18 SEP) bruge lidt tid her i landsbyen. Kirken St. Nicholas, Baikal Ecologiske Museum og deres akvarium.
Kl. er næsten 9 (CPH 2) vi er ikke mange til morgenbord – 12 tyskere der er her for noget vand forskning. Og så lille mig.

Kl. 11 går der en bus fra Baikal søen. En bus der i Danmark burde ha været skrottet for mange år siden. Der var mange mennesker med og det kostede kun 40 DKR at komme de 70 km til Irkutsk igen.

Jeg står af inde i byen og fandt en taxa der kører mig til Hotel Irkutsk – meget flot med udsigt fra mit værelse på 5 sal over floden gennem byen – heldigvis så langt fra at jeg ikke kan lugte eller se forureningen.

Bruger eftermiddagen og aften på en tur rundt i Irkutsk. Meget forfalden by men med en del spændende og flotte bygningsværker.

Som jeg skrev var det den 18 SEP og ved Baikal Lake og senere på dagen i Irkutsk. Nu er det blevet den 19 morgen og jeg skal videre med Transsibiriske Jernbane.
Fik en god nats søvn. Roligt hotel. Det er bare mørkt ude – Sibiriens vinter er så småt ved at komme kan man godt tro.

Jeg står op kl. 6 lokal tid – der er morgenmad kl. 7. Jeg er i god tid, men skal også til banegården. Vi starter igen med at køre kl. 0918 lokal tid (0418 (MOV)). Skal igen ind i rytmen med Moskva tid.


Så har jeg pakket og alt er klart. Får afregnet med Hotel Irkutsk – jeg kan godt anbefale det – gode værelser og fin service. Får receptionen til at ringe efter en taxa. Taxa er billig og de ved hvordan de kommer frem gennem trafikken.
Selvom stationen ligger lige på den anden side af floden, så tar det et stykke tid at komme frem. Der er bare enormt megen morgentrafik kl. er 8 (0100 CPH). Han vil ha 100p / 22 DKR rørende – han får så 100 ekstra – i alt 44 DKR.

Tog nr. 20 er det jeg skal med. Moskva – Peking (Beijing). Det er kommet på tavlen, men jeg skal lige vente og se hvilket spor det kommer ind på. Efter tavlen vil det ankomme planmæssigt kl. 0356 (MOV). Det bliver spor 4 – hanker op i bagagen og går ned og op på perronen med spor 4. Og så kommer det – imponerende til tiden efter en tur på 5185 km. Det er noget andet end de 10 timer vi var forsinket med tog nr. 10 forleden dag.

Provodnitsaen stiger ud med sine flag i hånden. En lille trivelig midaldrende dame – smilende som om hun ventede at jeg skulle med – jeg så sikkert også sådan ud.

Den anden Provodnitsa er en lidt yngre dame, begynder med det samme at kontrollere et selskab tyskere – i øvrigt de samme tyskere som jeg spiste morgenmad sammen med ved Baikal Lake. Jeg ved ikke hvor de nu skal hen men det finder vi nok ud af.

 
Provodnitsaen fik min billet og pas. Det er vogn 01 plads 5, heldigvis et ulige nummer altså nederste briks-sæde eller hvad man vil kalde det og ikke en af hylderne.
Provodnitsaen går mod min kupe – døren kan ikke åbnes er blokeret indefra (hvilket er helt lovligt da der er en blokade i døren). Provodnitsaen banker vildt på døren og siger meget højt et eller andet på russisk.
Det viser sig at bag døren (plads 5,6,7 og 8) gemmer der sig tre kinesere. To drenge og en pige. De sover. Det er dog lyst men her inde i toget er klokken kun 0405 (MOV). Jeg bliver så den fjerde i den kupe. Jeg får min bagage ind ved hjælp af den yngste af kineserne som provodnitsaen fik befalet til at åbne døren. Hilser lige på ham men han forstår ikke en lyd engelsk. Han får mit kort og ser imponeret ud og smiler.
Jeg går ud på perronen for at få lidt luft og tager nogle billeder.
3 – 4 min før kl. 0418 begynder provodnitsaen at vifte os ind. Vi kører præcis kl. 0418 (MOV).
Provodnitsaen kommer med sengetøj så jeg kan gøre mit kommende hjem klar for de næste 3 dage – efter planen anløber vi Peking (Beijing) den 22 kl. 0530 lokal Kina tid. Det skal dog vise sig at blive noget lidt andet. Men det er vel det man kalder for skæbnen.

Så er vi på vej.
Den ene af de tre kinesere skal til Jinzhou noget syd for Peking (Beijing) og de to andre skal til Harbin. Harbin er sådan nogenlunde midtvejs til Beijing. De er meget søde – kun den ene kan lidt engelsk.
Det første stykke fra Irkutsk til Baikal Lake går meget opad. Lokomotivet (EL) kæmper for at trække de mange vogne. Efter 1 1/2 time dukker søen op. Det er sjovt at se den fra den anden side. Kan se over til hvor jeg sov forrige nat. Fik taget nogle billeder og et par små videoklip, men det er som sagt vanskeligt i toget på grund af rystelser og så de voldsomt beskidte vinduer (også i dette tog). Det er åbenbart uden for Provodnitsaen myndigheds- område at vaske vinduer.
Den sø er bare flot – meget smuk natur. Her kunne jeg godt vende tilbage.

Efter to timer standser vi i Slyudyanka. Ikke længe – men længe nok til at kineserne smuttede ud til konerne på perronen og køber en masse fisk – salte og røgede – de ligner lidt sild. Der er virkelig mange og de har dem bare i hænderne. De begynder at spise nogen af dem – den yngste af kineserne griner bar. Får resten pakket væk da Provodnitsaen ikke ser ud som om den lugt skal præge hendes tog.

Vi kører stadig langs søen, det gør vi de næste tre timer. Den er bare stor.

Ulan-Ude er næste mål. Så har vi kørt i alt 5640 km fra Moskva. Det er 7 timer fra Irkutsk og vi er nok fremme om 1 1/2 time. Vi ankommer 1120 (MOV).

Vi når nok Kinas grænse om ca. 20 timer (troede vi – vi bliver klogere med tiden !!!)
Her i Ulan-Ude havde vi et af de længere pauser. Der var kun en kone på perronen. Hun havde til gengæld is – dejligt for det er varmt – ca. 22 g og med sol. Jeg køber to is, smager glimrende – Nestlé – men er jo lavet på licens i Sibirien.


Nu har vi bjerge i nordlig retning op i Sibirien. Ikke langt mod syd har vi Mongoliets grænse.

Jeg har tit beklaget mig over de meget snavsede vinduer. Tyskerne der stod på i Irkutsk og som for de fleste er installeret i min vogn tager nu sagen i egen hånd.
På stationen finder de en svaber på stang – vand havde de ikke, men kildevand på plaske kan vel bruges. Så gik de effektivt til den, med at svabe vinduerne i kildevand – på kupesiden. Den anden side er ikke til at nå. Det er tysk grundighed.
Provodnitsaen syntes det var et godt initiativ så hun kom ilende med en spand vand inde fra vognen. De nåede desværre ikke hen til vore vinduer.

Kl. er 13 (MOV) de tyske damer står stadig på gangen. Det har de gjort nogle timer nu. De stod på i Ulan-Ude. Allerede på perronen begyndte de – de masede ind så vi andre ikke kunne komme ud. Provodnitsaen skruer stemmen op. De begynder at diskutere med Provodnitsaen. De havde billetter med plads som os andre, men ikke samlet – de ville bare ha plads så de kunne sidde sammen. 
Inde på gangen bliver det højlydt. Kineserne og jeg stikker forsigtigt hovedet ud for at se hvad der sker.

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: